Kunstnernes kunst
22 jan 20226 mar 2022

Svend Danielsen. Pressefoto: Gammelgaard

Udstillingens i alt 11 kunstnere består af Ann Sophie von Bülow, Elsebeth Jørgensen, Jacob Hoff, Jesper Fabricius, Jørgen Carlo Larsen, Kathrine Ærtebjerg, Lasse Krog Møller, Lilybeth Sebaldus, Melou Vanggaard, Simon Grimm og Svend Danielsen.

De har alle det til fælles, at de samler på kunst. For nogle af dem udgør det at samle kernen i at identificere sig med kunsten og andre kunstnere, og for andre indgår samlingen på linje med opslagsværker og værktøj som understøttende for deres kunstneriske arbejde.

Samlingerne og kunstnernes egne værker indgår på udstillingen i en form for dialog, der gør os klogere på kunstnernes inspirationer og de spor, de afsætter i deres proces og i egne værker. Da kunstnernes samlinger og deres kunstneriske værdi for den enkelte normalt er et privatområde, giver udstillingen også et helt særligt og sjældent indblik i det felt, der befinder sig mellem det personlige og det professionelle niveau i det kunstneriske maskinrum.

Til udstillingen er samtlige kunstnere blevet interviewet af kunstformidleren Johanne Christensen. Svarene redigeres og udstilles på plancher i tilknytning til den enkelte kunstners samling.

Udstillingen er kurateret af kunstnerne Jacob Hoff, Lilybeth Sebaldus og Simon Grimm, der også selv deltager i udstillingen med egne kunstsamlinger.

De tre kuratorer har i deres udvælgelse af kunstnere lagt vægt på, at kunstnerne selv er aktive samlere, at de repræsenterer forskellige kunstneriske praksisser, at der er en generationsmæssig spredning i udstillergruppen, og at kønsfordelingen er fair.

Kilde: Gammelgaard

Gammelgaard

Gl. Klausdalsbrovej 436
2730 Herlev

Tirs-søn 12-17

Gratis entré

Kontakt

+45 44525812

Kunstnernes kunst
22 jan 20226 mar 2022

Del

'Kunstnernes kunst'

Facebook