Kunstnerne i Baghaven arbejder som gruppe under et fælles tema, der fungerer som afsæt og katalysator for vores individuelle arbejde. Det er en måde at lade et fælles fokus inspirere og en måde at præsentere en idé eller et begreb set gennem forskellige temperamenter og prismer. Nærværende udstilling kredser om Mistbænken set som et beskyttet vækstrum, et værn om de første kim eller skitser til det, der senere skal folde sig ud som færdige vækster – eller værker – i Baghaven. De tænker rummene som en slags Mistbænke, hvor idéer er sået og skitser, objekter, fotos og materialeafprøvninger vokser frem som inspirationskilder og stadier på vej til de færdige værker i maleri, grafik og skulptur.
Kunstnerne i Baghaven: Elise Reinholtz, Hanne Karin Jacobsen, Lisa Marie Frost, Malene Bjelke og Karen Borch.
Kilde: Huset i Asnæs
Storegade 31
4550 Asnæs
Tirs-søn 13-17
Lukket man og mellem udstillinger
Gratis entré
+45 59650861