Kunstbibliotekets 60 års jubilæumsudstilling
26 aug 20172 sep 2017

Kunstbiblioteket blev i 1957 grundlagt af projektmager og forfatter Knud Pedersen (1925-2014) som et anderledes bud på kunstformidling. Udlejning af kunst skulle øge kunstneres salgsmuligheder og give flere mennesker mulighed for at have kunst hængende derhjemme: det var udgangspunktet dengang, og det er det stadigvæk. I sine 60 år har Kunstbiblioteket aldrig taget konventionerne omkring kunst og kunstformidling for givet. Derfor fejres jubilæet ved at tage konventionerne omkring jubilæumsfejringer, og især jubilæumstalen, op til revision.

Pressefoto

Kunstbibliotekets kunstnere og lånere har bidraget til en fælles tale, og kunstnerne Ulla Hvejsel, claus ejner og Kristian Schrøder er inviteret til at samle bidragene i diverse rammer og medier. Kom til reception d. 26. august mellem kl. 14 og 18, vær med til at fejre jubilæet sammen med Kunstbibliotekets medarbejdere og oplev bidragene til talen, performances, videoværker og meget mere.

Program for ferniseringen:
14.00 – Dørene åbner.
14.30 – Velkomsttale og præsentation af jubilæumsbog
15.00 – Jubilæumstale #1: performance af claus ejner
15.30 – Jubilæumstale #2: video af Kristian Schrøder
16.00 – Jubilæumstale #3: Performance af Ulla Hvejsel
Løbende mellem kl. 14 og kl. 18:
– Udstilling af malerier 1957-2017 fra Kunstbibliotekets maleribeholdning
– Udstilling af bidrag til Jubilæumstalen
– Oplæsning af Jubilæumstalen i området omkring Nikolaj Kirke

Jubilæumsfejringen støttes af Statens Kunstfond og Københavns Kommunes Billedkunstudvalg.

Kilde: Kunstbiblioteket

Kunstbiblioteket

Nikolajgade 22
1068 København K

Tirs-ons 10-14
tors-fre 12-18
lør 12-15

Kontakt

+45 33136970 post@kunstbiblioteket.dk

Kunstbibliotekets 60 års jubilæumsudstilling
26 aug 20172 sep 2017

Del

'Kunstbibliotekets 60 års jubilæumsudstilling'

Facebook