Kunst fra Grænselandet
8 mar 202013 dec 2020

I anledning af genforeningsjubilæet åbner Museet for Religiøs Kunst udstillingen KUNST FRA GRÆNSELANDET. I udstillingen sættes der spot på 27 kunstnere, der har det tilfælles, at de enten er født eller har været aktive i Sønderjylland eller i de gamle hertugdømmer Slesvig og Holsten.

O. D. Ottesen: En Rose i Soldatens Knaphul (udsnit), 1884. MJS-Kunstmuseet Brundlund Slot.

Værkerne er udvalgt med fokus på det eksistentielle og religiøse og udlånt af Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa, der hører under Museum Sønderjylland. Ved fysisk at flytte værker fra syd til nord håber vi, at bevidstheden om Genforeningen, som en national begivenhed, bliver mere synlig også i Nordvestjylland.

Der eksisterer ikke et særligt motivfællesskab eller en kunstnerisk stil blandt kunstnere fra grænselandet, men flere af udstillingens værker trækker alligevel mere eller mindre tydelige geografiske spor, f.eks. Jeppe Madsen-Ohlsens (1891-1848) billeder fra Christiansfeld eller O.D. Ottesens (1816-1892) værk, En Rose i Soldatens Knaphul fra 1888, der med sin lyserøde rose og erindringsmedalje refererer til krigen i 1864.

Tidsmæssigt spænder udstillingen over 300 år, idet udstillingens ældste værk er fra 1714 og malet af Frederik IV og Christians VI’s hofmaler Hendrick Krock (1671-1738) og det nyeste værk af Karin Lind (1969-) er fra 2013.

Udstillingen er løst bygget op omkring temaer som: mytologi, døden, landskaber og overgange. Overgange mellem liv og død og mellem luft og vand, eller mellem det der er, og det der ikke er. Grænselandet er med andre ord også et overgangsland, hvor folk har oplevet at blive født i et område, der i løbet af deres levetid ændrede status fra dansk til tysk (efter krigen i 1864) eller fra tysk til dansk (efter folkeafstemningen i 1920).

Kilde: Museet for Religiøs Kunst

Museet for Religiøs Kunst

Strandvejen 13
7620 Lemvig

Tirs-søn 12-16

Fra 23 marts:
Tirs-søn 12-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 97810371

Kunst fra Grænselandet
8 mar 202013 dec 2020

Del

'Kunst fra Grænselandet'

Facebook