Kristina Steinbock: Selected Works on Blindness
13 nov 201818 nov 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 46
Med udstillingen Selected Works on Blindness udfordrer Kristina Steinbock forestillingen om, hvad blinde er og kan.

Krisitina Steinbock: The Space Before Sleep

Hvordan indretter man et hjem, når man ikke kan se det? Hvordan begår man sig som blind i en visuel verden? Og hvordan lyder det, når en mand, der er født uden syn, for første gang møder en kvindelig sexarbejder? Det er spørgsmål, der ligger bag de værker af kunstneren Kristina Steinbock, som kan opleves på soloudstillingen Selected Works on Blindness i Rundetaarn.

Udstillingen udfordrer forestillingen om blindhed ved at lade beskueren møde værker skabt i samarbejde med blinde aktører. Kristina Steinbock, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Glasgow School of Art, arbejder nemlig helt bevidst sammen med mennesker fra det univers, hun forsøger at opnå en forståelse for gennem sin kunst. Som hun selv udtrykker det, skaber hun en scene, som betrædes af virkelige mennesker med egne erfaringer inden for det felt, som undersøges – for eksempel blindhed.

I den offentlige debat fokuseres der ofte på en handicappet krop med en mangel, når der tales om blindhed. Kristina Steinbock tilbyder et andet syn på blindhed, når hun med sin kunstantropologiske fremgangsmåde undersøger de synshandicappedes sanselige erfaringer.

Selected Works on Blindness indeholder værker inden for genrer som film, fotografi og performance og vises i Rundetaarns Gamle Bibliotekssal, der året rundt danner rammen om udstillinger, koncerter og andre aktiviteter og nås gennem den karakteristiske sneglegang, hvis akustik er fredet.

Kilde: Rundetaarn

Rundetaarn

Købmagergade 52A
1150 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Marts: alle dage 10-18, tirs & ons 10-21
April: alle dage 10-20

Entré til Rundetaarn inkluderer besøg i udstillingen

Kontakt

+45 33 73 03 73

Kristina Steinbock: Selected Works on Blindness
13 nov 201818 nov 2018

Del

'Kristina Steinbock: Selected Works on Blindness'

Facebook