Kristian Touborg: Figuration and Algorithms
28 apr 20173 jun 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 17
I sin nye serie af værker kombinerer Kristian Touborg maleriet som klassisk medie med nye digitale værktøjer og syntetiske materialer til at udforske feltet mellem figuration og abstraktion, mellem oliemaling og digitale modeller, mellem original og kopi, mellem kunstner og algoritme. For Touborg  er de digitale værktøjer kunstigt genererede og forstærkede dele af hans kunstneriske bevidsthed.

Pressefoto

Fragmenter af Touborgs egne malerier og deltaljer fra værker af Munch og Gauguin bliver i udstillingen behandlet som kildemateriale snarere end som citater. Fragmenterne, der bliver digitalt behandlet og printet på syntetiske stoffer, udgør sammen med iPhone-fotos fra kunstnerens egne ferier de grundlæggende figurative elementer i Touborgs værker. De figurative elementer hentyder til en slags narrativ, en afslører kun glimt, der falmer og glider sammen til drømmeagtige scener på grænsen mellem håndgribeligt og uvirkeligt. Overflader malet i tusmørkeblå og dyb lilla, i perlemor og med strejf af skarpe neonfarver trækker de genkendelige i retning af abstraktion og skaber åbne flader i værkerne.

Emner som lån, tyveri og copyright er centrale i Touborgs værker, der både består af malerisk håndværk og industrielt fremstillet og forarbejdet visuelt materiale syet og klippet ind i værkerne. Figuration and Algorithms udgør et fintmasket kulturelt net – måske et sammenfiltret ét – som personlige minder, forhandling af kunstnerisk intention og kreativitet såvel som algoritmens prioritering af vores onlineliv bliver filtreret igennem.

Kristian Touborg (f. 1987) bor og arbejder i København og er uddannet fra Det Kgl. danske Kunstakademis Designskole. Figuration and Algorithms er hans anden soloudstilling på Galerie Mikael Andersen.

Kilde: Galerie Mikael Andersen

Galerie Mikael Andersen

Bredgade 63
1260 København K

Tirs–fre 12-18
Lør 11-15

Lukket tirsdage i februar

Gratis entré

Kontakt

+45 33330512

Kristian Touborg: Figuration and Algorithms
28 apr 20173 jun 2017

Del

'Kristian Touborg: Figuration and Algorithms'

Facebook