Kristian Septimus Krogh: Kunstnerportrætter
4 mar 20237 maj 2023

Pressefoto: Odsherreds Kunstmuseum.

Kristian Septimius Krogh var i 1980erne under uddannelse som fotograf og fik til opgave at portrættere kunstnerne i HUSET i Asnæs. Kunstnerne åbnede dørene til deres hjem og atelier og stillede beredvilligt op.
Disse møder mellem kunstnerne og fotografen resulterede i en række unikke kunstnerportrætter, som nu udstilles sammen for første gang. Gennem portrætterne skabte den unge fotograf et forrygende tidsbillede og et kik ind kunstnernes værksteder, der hvor kunsten blev til.

Odsherreds Kunstmuseum udstiller portrætfotografierne sammen med et udvalg fra museets samling af de portrætterede kunstneres værker. Udstillingen markerer samtidig HUSET i Asnæs 50-års jubilæum.
De portrætterede kunstnere skabte ved egen kraft, udstillingsstedet HUSET i Asnæs allerede i 1973. Bag initiativet stod kunstnere som Birthe og Karl Bovin, Mette Møller Bovin, Johannes Carstensen, Ole Finding, Arne Heuser, Vuokko Johansen, Birgit Krogh, Bodil og Richard Manz, Aksel Møller, Christian Pedersen, Karl Åge Riget, Holmer Trier, Hanne og Gerda Swane samt Julius Wederkinch.

Lige siden har det været muligt at se og købe kunst skabt af kunstnere med tilknytning til Odsherred i HUSET. Men de gjorde mere end det. De portrætterede kunstnere grundlagde en kunstsamling af værker skabt af den foregående generation, Odsherredsmalerne. Den samling blev grundlaget for Odsherreds Kunstmuseum, der åbnede dørene i 1994. Det er den gave vi gerne vil markere med denne udstilling.

Kilde: Odsherred Kunstmuseum

Odsherreds Kunstmuseum

Rødhøj 11
4550 Asnæs

1 mar - 24 mar: Tirs, tors, lør & søn 10-16
25 mar - 31 mar: Tirs-søn 10-16
April: Tirs, tors, lør & søn 10-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 59652423

Kristian Septimus Krogh: Kunstnerportrætter
4 mar 20237 maj 2023

Del

'Kristian Septimus Krogh: Kunstnerportrætter'

Facebook