Koreanske Drømme – Fotografier af Nathalie Daoust
14 jan 201725 mar 2017

Nathalie Daoust’s seneste projekt Korean Dreams, er en kompleks serie af billeder, der sonderer den foruroligende tomhed i Nordkorea. Hun piercer det slør, der omgiver dette land; et land, der synes at eksistere uden for tiden, som et omhyggeligt koreograferede fatamorgana.

Nathalie Daoust har skabt en samling af værker, som både er forskelligartet og intens. På egen hånd skaber hun nye myter om det moderne samfund, såvel som historier fra det virkelige liv om samfundets svage ved at forsøge at oversætte sin næsten barnlige nysgerrighed, sin ihærdighed og sin yderst individuelle fortolkning af verden til eventyragtige historier. Hun fotograferer på gammeldags facon og fremkalder billederne i et mørkekammer ved en fremkaldelsesproces, som rummer mange trin.

Fotografierne bliver tilslørede undervejs i processen, idet folielag fjernes fra negativerne. Effekten af dette er, at billederne fremstår uklare, svære at afkode og delvist spøgelsesagtige. De færdige fotografier refererer dermed til det nordkoreanske samfund, den tabte information og den skjulte sandhed.

”Siden mine allerførste eksperimenter med fotografering har jeg været fascineret af den menneskelige adfærd og dens forskellige virkeligheder og det altid tilstedeværende menneskelige ønske om at leve i en drømmeverden. Det æstetiske i mit nye projekt viderefører denne visuelle udforskning på grænsen mellem drøm og virkelighed, men indbefatter denne gang personlig virkelighedsflugt og det at miste sig selv. Mit formål som kunstner er at flytte grænserne for fotografering gennem eksperimentelle metoder, at arbejde med nye udtryksmidler og at opdage nye teknikker i mørkekammeret,” udtaler den canadiske fotograf.

Udstillingen Korean Dreams er en del af GAIA Museums 2017-tema Collecting=Connecting. Projektet gentænker indsamlingen og formidlingen af outsiderkunst. Det er en mere spontan form for kunst, der ofte er skabt af folk, der befinder sig på kanten af en social normalitet. Sideløbende med udstillingen om de koreanske drømme, kan du også opleve en udstilling, hvor tre nordiske kunstskoler for outsider art viser eksempler på deres elevers mangfoldige og forskelligartede værker.

”Vi bruger 2017 på at drage ud i verden og hente internationalt outsiderkunst til Randers. Samtidig etablerer vi nye internationale forbindelser til glæde for vores egne kunstelever og museets mange besøgende, ” siger leder af GAIA Museum, Anna Noe Bovin.

Kilde: GAIA – Museum of Outsider Art

 

GAIA Museum Outsider Art

Lene Bredahls Gade 10
8900 Randers C

Tir-tor 10-16
Fre 10-14
Lør 10-15

Gratis entré

Kontakt

+45 89158338

Koreanske Drømme – Fotografier af Nathalie Daoust
14 jan 201725 mar 2017

Del

'Koreanske Drømme – Fotografier af Nathalie Daoust'

Facebook