Kirstine Vaaben: Det skjulte landskab
8 apr 202228 maj 2022

Kirstine Vaaben. Pressefoto.
Subjektiviteten, det før-sproglige og det sanselige er vigtige elementer i Kirstine Vaabens kunst. Det er ikke erotik, men krop, tilstedeværelse og nærvær der møder os i værkerne og er svært oversættelige. Det er som sprog der hele tiden bliver til og begynder, samtidigt med at perceptionen, vores øjne og egen færden overfor værkerne og i installationerne bliver sat fri. Vi orienterer os og bliver fanget ind… Kirstine Vaaben lader beskueren komme i forbindelse med tilstande og erindringer, forestillings-billeder og fornemmelser. Hun skaber forbindelser og mønstre og den billedlige betydningsproduktion er ofte stilfærdig og knitrende smuk. Meditative bevægelser der flyder mellem noget ornamentalt og botanisk. På udstillingen hos os viser hun denne gang bl.a. en række store tegninger med hvidmalet akvarel på sort bund. De organiske former vokser frem af intetheden og bliver til udsigelser med vægt bag. Man kan associere til røntgenbilleder eller gopler, men det varige indtryk er alligevel blot det tegnede billede vi står overfor – og som vi ser. Det skjulte landskab. Desuden viser hun en række mindre akvareller. Hun lader værkerne blive til for øjnene af os. Man er tæt på skabelsen. Kirstine Vaaben installerer også collager, keramik, gips og tørrede hængende vækster fra den vilde natur.

Mette Sterup-Hansen

Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel

Studiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Ons-fre 12-17
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 3011 0132

Kirstine Vaaben: Det skjulte landskab
8 apr 202228 maj 2022

Del

'Kirstine Vaaben: Det skjulte landskab'

Facebook