Kirsten Ortwed: Turning Time
25 aug 20177 okt 2017

Kirsten Ortwed, Spinning Off, 2017. Brændt ler og frotté, 35x 20×20 cm. Foto: Kirsten Ortwed

En udstilling Turning Time med nye værker af Kirsten Ortwed.

Kirsten Ortwed viser en installation af stenskulpturer, fordelt over hele galleriets gulv og udført i fantastiske onyxtyper fra forskellige verdensdele. Noget usædvanligt er stenenes størrelse – onyx er aldrig før brugt i det format – som gør det muligt at udfolde stenenes mønstre og farver.

Som Kirsten Ortwed udtrykker det: “Bestemte sjældne stenarter kan rumme farveskønne eksempler på en tilblivelsesproces, som jeg ønsker at synliggøre.”

Stenene er som et spejl af universets rumlige krumninger, hvilket yderligere understreges af skulpturernes beskæftigelse med det negative rum, dvs. det rum, de definerer.

I sit arbejde med hvad skulptur er og kan, har hun ofte betragtet fænomener så som tilblivelsesprocesser og årsagssammenhænge.
I de seneste to år har hun udført to store offentlige arbejder, i 2016 aluminium- og bronzeskulpturen “14-7-2006” i Moss, Norge, som refererer til et meteoritnedslag på stedet. I 2017 udfører hun den store udsmykning, “The Gate”, til hovedindgangen af Københavns Universitet.

Kilde: Galleri Susanne Ottesen

Kirsten Ortwed, Turning Time, 2017, installation view. Fotograf Anders Sune Berg.
Galleri Susanne Ottesen

Gothersgade 49
1123 København K

Tir-fre 10-18, lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 3315 5244

Kirsten Ortwed: Turning Time
25 aug 20177 okt 2017

Del

'Kirsten Ortwed: Turning Time'

Facebook