KIRSTEN JUSTESEN: SOKKEL STYKKER/BASE & BODY
9 nov 201919 apr 2020

Kirsten Justesen: 3 x HVID _WHITE, 1999. Foto: Hans Ole Madsen.

”Kroppen er altid lige ved hånden” og i billedhuggeren Kirsten Justesens (f. 1943) kunstneriske praksis har den været anvendt som et skulpturelt materiale siden 1960’erne. Nu er hun aktuel på Faaborg Museum med en større soloudstilling, der viser, hvordan hun som billedhugger i mere end 50 år har arbejdet med at sætte sin egen krop på sokkel.

SOKKEL STYKKER / BASE & BODY præsenterer et toneangivende udvalg af Kirsten Justesens arbejde med skulptur. Justesen har en baggrund i 1960’ernes avantgardemiljøer og anses for en pioner i sit kunstneriske virke inden for genren body art. Udstillingen giver et indblik i spændvidden ved Justesens måde at arbejde skulpturelt med kroppen og soklen i de klassiske materialer ler og gips såvel som mere let tilgængelige materialer som pap, papir og thekander.

Udstillingen viser, hvordan Justesens konceptuelle tilgang til skulptur har taget udgangspunkt i soklen, som et helt klassisk grundelement ved skulpturen. Justesens arbejde med soklen har ikke før været vist i én samlet præsentation og udstillingen på Faaborg Museum vil præsentere både fritstående skulpturer, performative og skulpturelle iscenesættelser i video- og fotografi, samt skitsemateriale, der ikke tidligere har været udstillet.

Med udstillingen åbnes for et samspil med Faaborg Museums arkitektur og museets samling af billedhuggeren Kai Nielsens (1882-1924) værker. Kai Nielsen fornyede den danske skulptur med sine sanselige skulpturer og arbejdede også med soklen som en væsentlig del af skulpturen.

Se billedserie fra udstillingen her.

Kilde: Faaborg Museum

Faaborg Museum

Grønnegade 75
5600 Faaborg

Ons-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 62610645

KIRSTEN JUSTESEN: SOKKEL STYKKER/BASE & BODY
9 nov 201919 apr 2020

Del

'KIRSTEN JUSTESEN: SOKKEL STYKKER/BASE & BODY'

Facebook