Claydies: En Claydies affære
28 aug 202128 nov 2021

Med udstillingen En Claydies Affære tager kunstnerduoen Claydies, alias Karen Kjældgård-Larsen og Tine
Broksø, tidens selfie-kultur under kærlig behandling.

Pressefoto.

Selfie-begrebet rummer både et element af selvhøjtidelighed men ofte også ironi, spontanitet og humor. På uhøjtideligt og humoristisk vis undersøger de fænomenet ’museums-selfien’ – dvs. den særlige form for fotografier, hvor folk poserer og iscenesætter sig selv foran eller omgivet af fængende og farverige kunstværker.

Claydies værker indbyder til selviscenesættelse, men giver samtidig anledning til at diskutere, hvordan vi egentlig betragter, opfatter – og fotograferer kunst. På den måde er udstillingen også et humoristisk og uhøjtideligt indspark i en aktuel diskussion om stereotyper og selvforståelse.

Claydies gjorde deres entré på den danske kunst- og designscene for 20 år siden med deres ’frisureskåle’, som også kan opleves på udstillingen. Med skålene vakte Claydies stor opmærksomhed og puffede til kunsthåndværkets selvforståelse gennem en konceptuel leg mellem kunst og design, ironi og selviscenesættelse. Med udstillingens store beklædningskrukker knytter Claydies an til deres oprindelige udgangspunkt og viser netop, at legen som en kunstnerisk strategi stadig er yderst sprudlende, frisk og aktuel.

Kilde: Augustiana Kunsthal og Kunstpark.

Augustiana Kunsthal & Kunstpark

Palævej 10-14, 6440 Augustenborg

Tirs-søn 12-16

Fri entré.

Kontakt

21 62 44 52

Claydies: En Claydies affære
28 aug 202128 nov 2021

Del

'Claydies: En Claydies affære'

Facebook