JYLLAND i Heltborg
16 jun 201826 aug 2018

Hvad binder Jens Søndergaard og Kunstnersammenslutningen JYLLAND sammen – ud over at de denne sommer udstiller på Heltborg Museum i Thy? Det gør forbindelsen til Jylland.

Jacob Tækker: Sea of Love, 2010. Stillbillede

Selv om Jens Søndergaard var bosat i København hele sit voksenliv, vedblev han med at komme i det Jylland, hvor han var født og opvokset, og male billeder herfra. Kunstnersammenslutningen valgte i 1978 at tage navnet JYLLAND for at lave en pendant til kunstlivet i Danmark, som hovedsageligt forgik i København. Det var et erklæret formål at udbrede kunsten til hele landet, ikke mindst Jylland.

Sommerens særudstilling på Heltborg Museum er fordelt på syv rum med 1-3 værker af Jens Søndergaard på en farvet væg i hvert rum. På de andre vægge og på gulvet vil JYLLAND’s 25 medlemmers værker være fordelt. Søndergaard-værkerne er fordelt efter udsagn og motiv. Udstillingen rummer både malerier og blandede medier. Alle de nulevende kunstnere på udstillingen har forholdt sig til deres gamle kollega og hver skrevet et par linjer om slægtskab, inspiration og hyldest til Søndergaard.

Kunstnerne fra JYLLAND er: Tina Maria Nielsen, Randi & Katrine, Anders Bonnesen, Eva Öhrling, Lise Nørholm, Henrik Menné, Marianne Hesselbjerg, Jacob Tækker, Poul Skov Sørensen, Sys Hindsbo, John Olsen, Milena Bonifacini, Jes Fomsgaard, Marianne Jørgensen, Jette Gejl, Mogens Gissel, Jesper Rasmussen, Sophus Ejler Jepsen, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Kurt Tegtmeier, Erland Knudssøn Madsen, Sonja Lillebæk Christensen og Bodil Nielsen.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Sydthy Kunstforening og med støtte fra Statens Kunstfond og Flügger Thisted.

Kilde: Heltborg Museum

Heltborg Museum

Skårhøjvej 15, Heltborg
7760 Hurup Thy

Tir-søn 13-16

Entré til udstillinger, under 18 år: gratis entré

Kontakt

97952077

JYLLAND i Heltborg
16 jun 201826 aug 2018

Del

'JYLLAND i Heltborg'

Facebook