Junette Bay: #FLATTENTHECURVE
7 aug 20208 nov 2020

Designer Junette Bay fra Vejle igangsatte under coronakrisen et kunstprojekt, der på smuk og finurlig vis udstiller den omvæltede hverdag, vi alle sammen har oplevet. Værket har levet på Instagram, men udstilles nu på Vejle Kunstmuseum.

Kunstprojektet #flattenthecurve. Foto: Junette Bay.

Verden er ikke den samme som før, men hverdagen begynder at genindfinde sig, nu hvor sommerferien går på hæld eller allerede er hældt ud.

Coronakrisen var – og er – en ny tid, hvor vi har famlet os lidt frem. Der blev opfundet nye ord og begreber, vi aldrig havde hørt om før, men som allerede er blevet en naturlig del af vores sprog. Kunstværket viser disse ord som labels på den fiktive rengøringsproducent #FLATTENTHECURVE’s mange produkter. Ord og begreber er malet på emballagen og symboliserer en her-og-nu-løsning.

Alle ordene har samme formål: At flade kurven ud. Nogle midler er mere tvivlsomme end andre. Nogle virker, nogle virker ikke. Nogle er fake news. Nogle lukrerer på folks frygt.

Gå på opdagelse i sortimentet i Vejle Kunstmuseums foyer. Måske finder du det middel, der virkede – eller genfinder ét, du allerede havde glemt eksisterede.

Mange af ordene er malet på tomme plasticdunke, som vejlensere har afleveret i den dertil indrettede kasse, der stod foran Vejle Kunstmuseum i den lange periode hvor museet var lukket. Ordene selv er indsamlet på Instagram.

Junette Bay bor og arbejder i Vejle. Hun er 44 år, iværksætter og designer og alenemor til to børn. Hun er kroniker og dermed en af dem, hvis liv har været meget påvirket af smittefare og karantæne. Hendes virksomhed Upcomers, der arrangerer designmarkeder, har, ligesom resten af event-branchen, ligget helt stille i lang tid.

Kilde: Vejle Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum

Flegborg 16-18
7100 Vejle

Tir-søn 11-17

Gratis entré

Kontakt

+45 76813100

Junette Bay: #FLATTENTHECURVE
7 aug 20208 nov 2020

Del

'Junette Bay: #FLATTENTHECURVE'

Facebook