Julian Rosefeldt: Works 2001-2016
4 mar 201721 maj 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 9
Julian Rosefeldt blev med sit værk Manifesto en af de mest omtalte kunstnere på sidste års Berlin Biennale. Ved at vise både det allernyeste værk The Swap samt en række tidligere værker af kunstneren ønsker vi at fokusere på hans samlede produktion. Gennemgående for værkerne er temaer som identitet og tilhørsforhold, drømmen som oplevet virkelighed og gentagelsens absurditet.

I kunsthallens hovedskib viser vi Rosefeldts hovedværk fra 2001, Asylum, som består af ni store videoprojektioner. Filmene viser forskellige etniske grupper, der udfører ørkesløse og tilsyneladende meningsløse handlinger, som f.eks. at støvsuge i et stiliseret og ufrugtbart landskab. Værket forekommer i dag næsten mere aktuelt, end da det blev vist første gang i Berlin for 15 år siden, og visningen i kunsthallens tidligere kirkebygning tilfører værket et ekstra lag.

Udstillingen i Nikolaj Kunsthal byder samtidig på en verdenspremiere på Julian Rosefeldts nyeste værk, gangsterparodien The Swap. Vi viser desuden værket American Night, der spiller på westernfilmen som genre og myten om den handlekraftige mand i hovedrollen. Via fem projektioner refererer værket til budskaber i det offentlige rum fra bl.a. politikere og skuespillere som en kommentar til det amerikanske samfund i dag.

Pressefoto

Endelig kan man opleve værkerne Unknown Soldier og Global Soap, der med ca. 300 motiver fra internationale sæbeoperaer opløser genren til en helt ny oplevelse. Det burleske filmværk Deep Gold tager publikum med ind et surrealistisk miljø fyldt med barer og bordeller og viser, hvordan Rosefeldt mestrer de filmiske virkemidler.

Julian Rosefeldt (f. 1965) bor og arbejder i Berlin. Han har siden 2011 været professor ved Akademie der Bildenden Künste i München. Hans værker indgår i samlinger på bl.a. MoMA, New York, Nationalgalerie, Berlin, CAC Málaga, CIFO, Miami, Deutsche Bank Collection, Frankfurt, og Maison Européenne de la Photographie, Paris.

Rosefeldts værk Manifesto kan desuden opleves som en del af Aarhus 2017-programmet i udstillingsrummet ‘O’ fra d. 10.marts 2017.

Kilde: Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10
1067 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - Ja (i Nedre Galleri)
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn og helligdage kl. 11-17

Entré
Voksen: 95 Kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Onsdag gratis entré for alle
Pensionister/førtidspensionister (DK) gratis entré tirsdag

Kontakt

+45 3318 1780

Julian Rosefeldt: Works 2001-2016
4 mar 201721 maj 2017

Del

'Julian Rosefeldt: Works 2001-2016'

Facebook