Juleudstilling
29 dec 201921 dec 2019

Janus Simmelsgaard
Stentøj af Janus Simmelsgaard. Foto: Højbjerg & Simmelsgaard.

Lørdag den 30. november åbnes årets sidste udstilling på Galleri Højbjerg & Simmelsgaard. Udstillingens hovednavn er galleriets medejer Janus Simmelsgaard, der præsenterer en række nye keramiske arbejder.

Janus Simmelsgaard drejer og modellerer; de drejede arbejder kendetegnes ofte ved stramme, geometriske mønstre, mens de modellerede arbejder består af kvindefigurer. Spændingen mellem det bløde og organiske – materiale og krop – på den ene side og en grafisk præcision på den anden, er et gennemgående tema i hans produktion. Janus Simmelsgaard, der har en BA fra Designskolen Kolding (linjen for keramik og glas), bor i Hobro og har sit værksted i umiddelbar tilknytning til Galleriet.

På udstillingen løftes også en smule af sløret for henholdsvis forårs- og sommerudstillingen i 2020. Billedkunstner Jacob Juhl viser bl.a. et eksempel på et af de sære robotvæsner, der til foråret kommer til at bebo den skov, som kunstneren omdanner galleriet til, mens Ole Tersløse giver en forsmag på hans computermanipulerede, surreelle billedpoesi, der vil blive vist i sommeren 2020.

Kilde: Højbjerg & Simmelsgaard

Højbjerg & Simmelsgaard

Skibsgade 44
9500 Hobro

Fre 13-21, lør-søn 12-17 eller efter aftale

Kontakt

+45 5194 9088

Juleudstilling
29 dec 201921 dec 2019

Del

'Juleudstilling'

Facebook