Jul på Rungstedlund
3 dec 201730 dec 2017

”Hør! Kirkeklokken ringer
Til hellig Julefest
Den altid deiligt klinger
Ved Jul dog allerbedst”
– Karen Blixen, 1893

Karen Blixen var blot otte år gammel, da hun skrev juledigtet ”Julestemning”. Som voksen lagde hun vægt på, at juletræet blev dekoreret helt i sølv med en enkelt rød kugle. Den 29. november står juletræet atter i Karen Blixens stuer, så husets gæster kan glædes over de mange juletraditioner på Rungstedlund.

Julestemning i stuer og på loft
I Karen Blixens barndomshjem er der julestemning hele december måned. Boganis-salen på loftet transformeres af Allan Thullesen fra designfirmaet Rosendahl, der fortæller at: ”Temaet for Rosendahls juleudstilling i Boganis-salen i år er Karen Blixen anno 2017. Udstillingen vil være bygget op omkring et drømmende, lyst juleunivers, hvor møbler fra Karen Blixens bolig indgår, og juletræet er pyntet, som baronessen havde elsket det; et neutralt træ, men med en lille overraskelse, børnene kan lede efter. Rosendahls julenyheder fra Karen Blixens Jul, designet af smykkedesigner Zarah Voigt og designer Ole Kortzau, vil pynte smukt i udstillingen, så man rammes af en følelse af eventyrlig jul.”

Aftenåbent med julemiddag på Rungstedlund den 7. december
Torsdag den 7. december er alle inviterede til om aftenen at komme og fejre julen på Rungstedlund. Vi åbner Karen Blixens gamle hjem og byder på en lækker traditionel julemiddag og masser af juleaktivitet. Mød husets blomsterdekoratør på verandaen, lyt til direktørens fortælling om Blixens egen jul i stuerne og oplev Rosendahls juleudstilling oppe i Boganissalen. I Blixens eget køkken bager museets frivillige småkager til store og små.

Jul på Rungstedlund. Foto: John Christensen

I løbet af aftenen kan man også høre redaktør Morten Vilhelm Keller og museumsinspektør Anne Sofie Tiedemann Dal fortælle om den nyligt udgivne bog om Blixens ét år yngre søster Ellen Dahl, der også var forfatter. I bogen Ellen Dahl, Mols og litteraturen vækker fotografen Morten Vilhelm Keller sin grandtante til live med både billeder og ord. Bogen indeholder udvalgte tekster af Ellen Dahl herunder også et afsnit ved forfatter og historiker Tom Buk-Swienty om den unge Ellen, som var familiens anarkist.

Butikken bugner af kærlige julegaver og Blixens julepynt, og netop denne aften er der en særlig julerabat på 20% på butiksvarer til vores gæster. Hele huset står juleklædt. Så kom og smag på julen på Rungstedlund. Billetter koster 180 kr. inkl. middag, entre og alle aktiviteter. Billetter kan købes her.

Kilde: Karen Blixen Museet

Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst

1 maj – 30 juni
Tir – søn 10 – 17
Mandag lukket

1 juli – 31 august
Alle dage 10 – 17

September
tir – søn 10 – 17
Mandag lukket

Oktober – 30 april
ons - fre 13 - 16
lør - søn 11 - 16
Mandag og tirsdag lukket

OBS!!
Er lukket foreløbigt.

Opdateret 13 marts 2020.

Entré til udstillinger
Under 14 år: Gratis entré

Kontakt

+45 45571057

Jul på Rungstedlund
3 dec 201730 dec 2017

Del

'Jul på Rungstedlund'

Facebook