I samarbejde med Odsherred Kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen og Vejlemuseerne – Kunstmuseet, kan Munkeruphus vise en stor udstilling med John Körners grafiske værker i efteråret 2016. Ifølge John Kørner er det kunstens rolle at påpege problemer. Derfor er det i Kørners grafiske værker, såvel som i hans malerier, også samfundets problemer der er omdrejningspunktet.

John Kørner har i de senere år slået sit navn fast som en af de mest anerkendte kunstnere i sin generation. Han er mest kendt for sit maleri, men har sideløbende haft en omfattende grafisk produktion strækkende sig helt fra hans tid på kunstakademiet og op til i dag.
John Kørner er kendt for sin ekspressive malestil, hvor klare farver spiller op mod hvide flader. Denne stil går igen i hans grafik. Men Kørners virke er efter eget udsagn ”Ren praksis”. Det vigtige er hvad man bruger kunsten til. Derfor behandler han ofte samfundsmæssige problemstillinger som krig og trafficking for at minde os om, at kunst vedrører omverdenen og omgivelserne. I hans motiver finder man skraldespandsrodere, faldne soldater fra Afghanistan og Irak og andre skæbner, vi måske ikke så gerne vil se på til hverdag. Men Kørner tvinger os til at kigge på dem med sine insisterende og kraftfulde værker.
Kilde: VejleMuseerne – Kunstmuseet og Kastrupgårdsamlingen
Munkerup Strandvej 78
3120 Dronningmølle
Lukket indtil 6. april 2023
10. april - 26. juni
Torsdag-søndag kl. 12-17
29. juni - 7. august
Onsdag-søndag kl. 11-17
21. august – 30. oktober
Torsdag-søndag kl. 12-17
Første torsdag i måneden har vi åbent kl. 11-20. Gratis adgang kl. 17-20.
Café og butik følger ovenstående åbningstider
Vi har lukket mellem hver udstilling
Voksen: 70 kr.
Senior (65+): 50 kr.
Studerende: 40 kr.
Børn u/18 år: Gratis
Grupper over 8 personer, pr. person: 50 kr.
Medlemmer af Munkeruphus’ Kunstvenner: Gratis
+45 49717906 kunst@munkeruphus.dk