John Jacobsmeyer: Knotty Children
26 feb 20162 apr 2016

En verden af levende træ og sprudlende ungdom åbner sig for os, når John Jacobsmeyer inviterer os med indenfor i soloudstillingen Knotty Children, der er Jacobsmeyers anden solo i Gallery Poulsen. Inspireret af Brødrene Grimms eventyr ”Hans og Grete” fra 1812 får vi her et helt nyt og opdateret billede på, hvordan uartige og besværlige børn fordriver tiden og ofte ender i tragikomiske situationer.

Hændelserne opstår ikke hvor som helst, men derimod i Jacobsmeyers absolutte kendetegn – komplekse træinteriørs og computerinspireret arkitektur. Vi kigger ind i snørklede rum og flader, som alle er bygget op af detaljerede fyrtræs-mønstre i mange forskellige farvenuancer. Det er svært ikke at lade sig betage af disse gennemarbejdede overflader og træets hypnotiserende og fortryllende effekt.

John Jacobsmeyer: Taken, 2015, oil on aluminium, 111 x 111 cm.
John Jacobsmeyer: Taken, 2015, oil on aluminium, 111 x 111 cm.

Som Jacobsmeyer selv understreger i citatet ovenfor, så har træet en helt særlig dragende struktur, hvis interne logik Jacobsmeyer har studeret siden barndommens besøg i bedsteforældrenes feriehytte bygget af fyrretræ. Paradoksalt nok, så er alle oliemalerier i Knotty Children skabt på en base af aluminium. Der bliver med andre ord ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest, når Jacobsmeyer maler sine træmotiver frem til overfladen.

Kontrasten mellem det kolde metal og det endelige varme og levende udtryk er imponerende stor. Udfordringen i den kunstneriske proces er således gjort størst og sværest mulig – en opgave som Jacobsmeyer snildt løser uden den mindste slinger i valsen.

Trods den lidt negativ klingende titel Knotty Children, så mindes vi med Jacobsmeyers værker og reference til ”Hans og Grete” også om, at ungdom ikke blot trækker dovenskab, frækhed og modsigelser med sig. Modsat voksnes ofte rationelle og fornuftige fremgangsmåde, så handler unge mennesker med en befriende opfindsomhed, spontanitet og umiddelbarhed, som vi alle har godt af at blive mindet om i ny og næ. For selvom man ender i hvad der mest af alt ligner en finurlig programmeringsfejl i et computerspil, så var den spændende vej derhen helt sikkert det hele værd.

Med kvadratiske oliemalerier understreger Jacobsmeyer sin fascination af den virtuelle verden, da han netop med dette format helt ubemærket giver os et ganske særligt perspektiv, der imiterer en first-person-shooter (FPS) fra computerspil eller et observerende blik fra et overvågningskamera.

Helt eksklusivt kigger vi med fra forreste række, når Jacobsmeyer lader os komme med ind i sit forunderlig univers af udforskende ungdom, skæbnesvangre situationer og knitrende knaster!

Kilde: Gallery Poulsen

Gallery Poulsen

Staldgade 32
1699 København V

Ons-fre 12-17.30
Lør 12-15

Gratis entré

Kontakt

+45 33339396

John Jacobsmeyer: Knotty Children
26 feb 20162 apr 2016

Del

'John Jacobsmeyer: Knotty Children'

Facebook