Johan Furåker: The Female Dandy – New works

30 apr 201628 maj 2016

“Dandyens eneste status er den at dyrke idéen om skønhed i førsteperson… Dandyen må hige efter at være sublim uden afbrydelse; han må leve og sove foran et spejl”

Således udtrykker den franske digter og kunstkritiker Baudelaire (1821-1867) sig om dandyen som karakter. Han rangerer selv på listen blandt historiens kendte dandyer. Til samme liste hører italieneren, poeten og krigshelten Gabriele d´Annunzio. (1863-1938 ) Berømte kvindelige dandyer er fx Coco Chanel, Marlene Dietrich og Marchesa Casati.

Det er sidstnævnte figur og hendes historie, der har givet kunstneren Johan Furåker stof, ikke blot til eftertanke og fascination, men til den serie af værker, der nu vises i udstillingen “The Female Dandy”.

Furåker tilbringer lang tid med at researche i artikler, bøger, fotomateriale og lignende vidnesbyrd fra massemedier om forskellige historiske og politiske personer. Når driften efter at grave dybere er stærk nok og varer ved, tager maleren over, og selve maleprocessen bliver for Furåker selv en metode til at begribe disse kulturpersoners gerninger og udfoldelser. Han holder af den tanke, at maleriet som et håndværksmedium fastholder eller forfører den, der ser og således vækker lysten til afsløringen om historien bag. Som han selv blev drevet fra information til information i opsporingsprocessen. Maleriernes hemmelighedsfulde skær, en farveskala, der ofte holdes i een farvetone og  scener fra eksentricitet, romantik og dekadence giver yderligere næring til dette videbegær.

Furåker arbejder langsomt med høj grad af detaljerigdom og akkuratesse og  sansen for det skønne. Furåkers værker appelerer til nydelse og refleksion som en visuel og mystisk gåde, man får lyst til at løse.

Motiverne skildrer episoder fra ekstravagancens imposante koreografi og liv. Langt væk fra det trivielle og hverdagen, for hvilket enhver dandy nærer den største afsky.
The Female Dandy, Marchesa Casati ( 1881-1957 ) var muse og elsker for Gabriele d´Annunzio ( 1863-1938 ). Med udsagnet “I want to be a living work of art” blev hun bl.a. kendt for at leve med geparder og pynte sig med levende slanger. Af hendes samtidige beskrives hun ofte som en sfinx; i antikken et gådefuldt androgynt væsen, der taler i gåder og er halvt kvinde, halvt mand. Som stilikon har hun helt op til i dag været til inspiration for teater, film, litteratur, billedkunst og mode. Adskillige kollektioner har således fået hendes navn, senest har modedesigner Omar Mansoor brugt hende som inspiration til sin kollektion i 2016.

I 1930 havde Casati en personlig gæld på 25 miliioner dollars, boede i London i en 1-værelses lejlighed, og det fortælles, at man så hende gå i gaderne og søge efter fjer til sit hår. Gabriele d´Annunzio var hendes maskuline sidestykke. Han havde en magisk tiltrækningskraft på kvinder, var betaget af brutalitet og blev, med sin interesse for politik og et utopisk politisk program med fokus på æstetik og musik, diktator for en lille bystat på 26 km2 “Fiume” fra 1920-21. Med en særlig tæft for fremtrædelseskraft og retorik vandt han stor indflydelse hos Mussolini og på italiensk fascisme og idealerne bag.

Furåker drages af disse overskuds-afvigere, “romantikere med stort Ego”, som han har kaldt dem. Det er personlighedstræk, han kender fra sig selv og som han ser som arketypiske for mange kunstnere. Det ekstravagante, det flamboyante og den eksklusive ener drager os som mennesker. Afbildninger heraf er paparazziens kerneprodukt.

Kilde: Galleri KANT