Johan Furåker: Between Dream and Reflection
22 feb 202028 mar 2020

I SPECTAs Viewing room præsenteres syv malerier af den svenske billedkunstner Johan Furåker. I værkerne, der er en del af en større serie værker med overskriften Paradisus Terrestris – Paradis på jord – afbilleder Furåker fantastiske grønne rum, som peger på en lang historisk tradition for at skabe disse smukke haver..

Johan Furåker: Between Dream and Reflection SPECTA
Værk af Johan Furåker. Pressefoto.

Have-traditionen har udspillet sig i de fleste egne af verden, og vi kender igennem skrift, afbildninger og udgravninger til mange historiske perioders pertentlige bearbejdninger af landskab og natur. På denne måde vidner de om, hvordan mennesket igennem alle tider har haft et stort behov for at ordne og opleve naturen som et tilflugtssted med ro, fred og nydelse.

Johan Furåker går ikke ud i verden og maler de haver og anlæg han ser ude i felten. Derimod maler han sine motiver i sit studio, og han finder motiverne i de medier, der er almindelige for vores samtid: i bøger, artikler og i den konstante billedstrøm på nettet. Det understreger netop Johan Furåkers mellemværende
med disse frodige, perfekte og grandiøse haver: at de er en længsel efter det smukke, efter overskud og efter det sted, hvor man kan søge tilflugt. Billederne repræsenterer dermed en escapisme, en søgen efter et utopia – efter paradis på jord.

Kilde: SPECTA

SPECTA

Peder Skrams Gade 13
1054 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 12-17:30
Lør 11-14 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 33130123

Johan Furåker: Between Dream and Reflection
22 feb 202028 mar 2020

Del

'Johan Furåker: Between Dream and Reflection'

Facebook