Jørgen Michaelsen: DRY-WET-COMFORT – Bidrag til en kritik af den kunstneriske tænkning
18 jan 202218 apr 2022

Jørgen Michaelsen på Museum Jorn. Pressefoto: Museum Jorn

Anbefalet under Det skal du se! Uge 3.

Museum Jorn har inviteret den danske billedkunstner Jørgen Michaelsen (f. 1961) til at bidrage til udstillingssæsonen 2022 med et installations- og bogprojekt, der perspektiverer Asger Jorns triolektik. Jorn opfattede kunsten som en selvstændig erkendelsesaktivitet i forhold til filosofi og videnskab, og han udviklede i denne sammenhæng sine triolektiske modeller som et kritisk intellektuelt redskab.

Med udgangspunkt i Jorns triolektiske tænkning har Jørgen Michaelsen konstrueret et ‘apparat til virkeliggørelse af tænkning, der kan bruges i forbindelse med frembringelse af kunst’. På udstillingen skildres den historiske baggrund for denne såkaldte tænkemaskine, benævnt DRY-WET-COMFORT (DWC), og selve maskinens funktion demonstreres gennem en række eksempler. Maskinen er i sig selv en abstrakt transformationsstruktur, der danner dynamiske og vidtstrakte synteser af trekantede tankefigurer.

Jørgen Michaelsens idébaserede værker kan opfattes som tankeeksperimenter, hvor der reflekteres over grundlæggende problematikker såsom:

Hvad er forholdet mellem kunst og tænkning?

Hvad ligger der i det hele taget i at tænke dette forhold?

Findes der sådan noget som en egentlig kunstnerisk tænkning?

Og hvilke konsekvenser kan og bør en sådan tænkning, og dette at kunsten selv tænker sig denne tænkning, i givet fald have eller ikke have for kunsten selv og for den sammenhæng, som kunsten muligvis indgår i?

Kilde: Museum Jorn

Museum Jorn

Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg

Tir-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 86825388

Jørgen Michaelsen: DRY-WET-COMFORT – Bidrag til en kritik af den kunstneriske tænkning
18 jan 202218 apr 2022

Del

'Jørgen Michaelsen: DRY-WET-COMFORT - Bidrag til en kritik af den kunstneriske tænkning'

Facebook