Jiannan Wu Invitational: Jiannan Wu, Jingyi Wang og Zhou Chen
12 mar 20229 apr 2022

Jiannan Wu: Feb. News, 2022. Pressefoto.

Vi befinder os i en periode af verdenshistorien, hvor den ene verdensomspændende problematik synes at blive erstattet med den næste øjeblikkeligt. Fra krig til klimakrise, direkte videre til en pandemi med hidtil usete konsekvenser og rækkevide, og tilbage til krig igen. Et konstant udfordret verdenssamfund, hvis konsekvensfyldte begivenheder bliver præsenteret og formidlet af mere eller mindre troværdige nyhedsmedier og offentlige figurer med personlige agendaer, gør det mere vanskeligt end nogensinde før for individet at sortere i rigtigt og forkert og danne uafhængige holdninger. Jiannan Wu har i Contemporary Perspectives inviteret to af sine kinesiske kunstnerkollegaer, Jingyi Wang og Zhou Chen, der, ligesom ham selv, udforsker samtidige problemstillinger der forholder sig til identitet i det moderne, globalise rede og industrialiserede samfund.

Selv præsenterer Jiannan Wu fem nye reliefskulpturer. Værket Feb. News omhandler autenticiteten og den tvivlsomme neutralitet af den ustoppelige nyhedsstrøm vi alle er vidne til. Som international kunstner, bosiddende i både Kina og USA, er Jiannan Wu førstehåndsvidne til hvordan nyhedsmedier i begge lande benytter politiske, økonomiske og ideologiske overbevisninger som propagandaværktøj til at vinde indflydelse over landets borgere, og sprede en frygt og uvis hed som vi fejlagtigt troede hørte fortiden til. Det betyder, at de samme begivenheder bliver formidlet på vidt forskellige måder i de to landes medier, hvor det andet land oftest bliver fremstillet i et negativt lys. Værket eksemplificerer på den måde, hvordan betydningen af store verdensbegivenheder bevidst kan blive forstærket, forvrænget eller ignoreret, og hvordan disse manøvrer bruges til, at mislede den gældende supermagts befolkning ved kun at lade dem se det der ønskes at de skal se.

Naturen spiller en væsentlig rolle i Jingyi Wangs kunst, hvor kaktussen symboliserer hendes egne følelser og verdens syn, der i høj grad er præget af nervøsitet og hjælpeløshed overfor klodens konstant forværrede klima, forårsaget af den moderne livsstil og regeringers udbredte indifferens overfor problematikken. Dette forhold mellem menneske og jordklode, og den debat det skaber, bør derfor, ifølge Jingyi Wang, altid spille en væsentlig rolle. For en respekt for naturen er lig med respekt for menneskeheden selv. Pandemien der har påvirket os alle voldsomt, har bekræftet vigtigheden af denne debat ved at understrege vores afhængighed af naturen samt vores egen skrøbelighed. Men krigen i vi står midt i lige nu, fylder alt i de flestes opmærksomhed og i nyhedsstrømmen, og fokus på klimaforandringer er pludselig ikke meget andet end en bisætning. Jingyis kunst fungerer derfor som en altafgørende påmindelse om en igangværende krise der ikke kan ignoreres.

Motiverne i Zhou Chens landskabsmalerier er inspireret af det nordvestlige Kinas vilde, øde og golde, men afsindigt smukke, natur og rige historie og kultur. Fjernet fra det moderne samfunds ustoppelige larm, stress og indtryk har de uendelige græssletter, snedækkede bjergtinder og den stjernefyldte nattehimmel som de eneste mulighed for, at gøre krav på beskuerens fulde opmærksomhed og tilbyde en rensende, næsten spirituel, oplevelse hvor individet ikke forsøges påvirket i hverken den ene eller den anden retning, som det er tilfældet i vores informationsteknologisk og medie styrede hverdag. Igennem sine værker, der alle portrætterer et stort men stille landskab, ønsker Zhou Chen at formidle storslåede og horisontudviklende naturoplevelser. Landskabsmalerierne skildrer på samme tid de enorme forskelligheder mellem verdens kulturer, og spiller derfor en indirekte en rolle i afmystificeringen og forståelsen på tværs af landegrænser.

Kilde: Gallery Poulsen

Gallery Poulsen

Staldgade 32
1699 København V

Onsdag-Fredag: 10.00 – 17.30
Lørdag: 11.00 – 15.00

Sommerlukket: 9 jul - 12 aug

Gratis entré

Kontakt

+45 33339396

Jiannan Wu Invitational: Jiannan Wu, Jingyi Wang og Zhou Chen
12 mar 20229 apr 2022

Del

'Jiannan Wu Invitational: Jiannan Wu, Jingyi Wang og Zhou Chen'

Facebook