Jesper Rasmussen: 8+1
5 apr 201927 apr 2019

Galerie MøllerWitt inviterer til soloudstilling med en række fotoværker af en af landets betydeligste kunstnere: Jesper Rasmussen.

Pressefoto.
Pressefoto.

De 8 af udstillingens værker ligger som en forlængelse af Jesper Rasmussens berømmede White Cube Installations-serie, hvor Jesper Rasmussen undersøger det tomme museumsrum. Kunsten og museumsgæsterne er retoucheret væk, mens refleksioner, skygger og andre spor står tilbage som en slags fantom-kunst.

I denne nye serie fra Trieste, Barcelona og New York – har Jesper Rasmussen genindført arkitekturelementer som søjler, loftlys, åbninger, ligesom f.eks. mere museale figurer træder frem som aftegninger i gulvet. Flere steder ses også markerede skygger fra de værker der hænger på væggen. Det er som om figurerne er manet frem af baggrunden og nu genindfører både skala og egentlig rum- og funktionsbestemmelse i fotografierne.

De er stadig mærkelige, billederne, men der er mere i spil. Måske en antydning af en historie, der knytter an til det museum kunstneren har besøgt, måske fortællingen om en skyggeverden,der lever bag vores fysiske virkelighed.

Udstillingen viser også 1 udendørs værk af Ricardo Bufills Walden7, tæt ved Barcelona – hvor Jesper Rasmussens digitale bearbejdning og vegetation møder Bufills ikoniske bygning.

Om kunstneren
Jesper Rasmussen (f. 1959) har siden sit kortvarige ophold på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1980erne arbejdet med fotografi, skulptur og installation. Sammen med Åse Eg og Jesper Fabricius etablerede han det eksperimenterende kunsttidsskrift Pist Protta. I perioden 2007-15 var Jesper Rasmussen rektor for Det Jyske Kunstakademi.

Jesper Rasmussen vil være til stede ved åbningen.

Kilde: Galerie MøllerWitt

Galerie MøllerWitt

Bredgade 67
1260 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Ons-fre 12-18
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 86182949

Jesper Rasmussen: 8+1
5 apr 201927 apr 2019

Del

'Jesper Rasmussen: 8+1'

Facebook