Jesper Carlsen: Brick & Mortar
10 dec 201629 jan 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 49
”Det er, som om der i selv de mest banale 3D-objekter gemmer sig et eksplosivt ønske. Som om disse overbevisende, men hule 3D-skaller, uden masse eller egenskaber, længes efter en smule simuleret tyngdekraft og fiktion. Længes efter matematiske computersimulationer, der kan forudsige fremtidige begivenheder, som aldrig kommer til at finde sted.

Samtidig smitter 3D-billederne af fiktive objekter deres fysiske modparter med hallucinationer, der klæber til den materielle verden. Jo mere jeg kigger på disse tilsyneladende realistiske simulationer, jo mere underlig ser virkeligheden omkring mig ud. Det er, som om deres mangel på egenskaber giver plads til forestillingen om det, der ikke eksisterer endnu.”
– uddrag fra Kristoffer Ørums tekst til udstillingen

Tranen er stolt af at præsentere soloudstillingen Brick & Mortar af den danske kunstner Jesper Carlsen. Udstillingen markerer den sidste del af udstillingsprogrammet Creation – Mists of Dawn og er skabt til Tranen. I Brick & Mortar trækkes materialiteten ud af skulpturerne, der reduceres til skrøbelige streger af anonyme plastikrør i rummet, og i stedet tilføres sanseligheden virtuelle renderinger, der vises på skærmene omkring dem. Det er en art skulpturens Zero Point, der træder spøgelsesagtigt frem på Brick & Mortar, hvor abstraktionen eller tanken bliver materialiseret som flygtig form.

I Carlsens stedspecifikke installation er det det hyper-arkitektdesignede udstillingsrum, der er afsæt for undersøgelsen. Tranen er oprindeligt tegnet af Henning Larsen Architects i begyndelsen af 1980’erne, som deres bud på en ideal niche for udstilling af kunst. Carlsen arbejder med den formgivende streg, med idéskitsen til rummet materialiseret som en vægtløs vektorskulptur.

”Når man insisterer på at studere de mindste byggeklodser i verden, bliver det samtidigt et studie af de største. Mystikken ligger indeni og nedenunder alting, hvis man skræller fra og zoomer langt nok ind.” – Jesper Carlsen i samtale med Line Brædder, nov. 2016

Pressefoto
Pressefoto

Creation – Mists of Dawn
Tranen efterår vinter 2016
Tranens efterårsprogram 2016 Creation – Mists of Dawn sætter fokus på spændingsfeltet mellem skabelse og udslettelse. Creation præsenterer kunstnere, der alle er formelt perfektionerede og æstetisk stramme, men som samtidigt fremtrækker det formløse og usynlige. Der er i denne sæson en arkitektonisk skulpturel sensibilitet, fjernet fra den omgivende socialitet. Den ophæver tid og sted, for i stedet at vække det før-historiske, sublime eller post-apokalyptiske igennem det industrielle, teknologiske eller digitale. Udstillingerne arbejder mod at aktivere et felt, hvor sansningerne overstiger den umiddelbart synlige virkelighedshorisont.

I stedet for at bygge noget op er Carlsens ærinde at fremkalde det formløse, som i den franske teoretiker George Batailles begreb om L’Informe. Oplevelsen af Tranens potentielle opløsning er central.

“In fact, for academic men to be happy, the universe would have to take shape. All of philosophy has no other goal: it is a matter of giving a frock coat to what is, a mathematical frock coat. On the other hand, affirming that the universe resembles nothing and is only formless amounts to saying that the universe is something like a spider or spit.” – Fra Georges Batailles Informe. Documents 1929

// Il faudrait en effet, pour que les hommes académiques soient contents, que l’univers prenne forme. La philosophie entière n’a pas d’autre but: il s’agit de donner un redingote à ce qui est, une redingote mathématique. Par contre affirmer que l’ univers ne ressemble à rien et n’est qu’ informe revient à dire que l’univers est quelque chose comme une araignée ou un crachat.”

Jesper Carlsen (f. 1977) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2006. Han har bl.a. udstillet på Sierra Metro Edinburgh, Skotland, The Lab San Francisco, USA, Wedding, Berlin Tyskland, Espai Ubú, Barcelona Spanien, Uppsala Konstmuseum, Sverige og i Danmark på bl.a. Brandts, Odense, Trapholt, Kolding, Gallery Image, Århus, samt Charlottenborg, Kunsthal Den Frie, Koh-i-Noor, Toves og på Martin Asbæk Gallery, København.

Kilde: Tranen

Tranen

Ahlmanns Allé 6
2900 Hellerup

Man–fre 8–20
Lør-søn 10–16

Gratis entré

Kontakt

+45 39985800

Jesper Carlsen: Brick & Mortar
10 dec 201629 jan 2017

Del

'Jesper Carlsen: Brick & Mortar'

Facebook