Jens Chr. Jensen: Hen- og tilbagerejse
7 maj 202112 jun 2021

Jens Chr. Jensen: Uden titel, 2020.

I udstillingen HEN- OG TILBAGEREJSE har Jens Chr. Jensen påny eksperimenteret med materialer, som han med stor målrettethed indsamler forskellige steder i landet. Denne gang er han kommet i besiddelse af en stor mængde gamle ubrugte togbilletter af pap. Disse simple materialer, hvis oprindelige formål nu blot er af ren nostalgisk værdi, har været udgangspunkt for de nye værker, der hermed vises for første gang.

Udstillingens titel stammer fra en påskrift på nogle af billetterne, men er også en påmindelse om en proces, et tidsforløb, hvilket er en gennemgående dimension i Jens Chr. Jensens kunstneriske udtryk. Således er de nye værker i mere end en forstand karakteristiske for kunstnerens udtryk, idet de ydre former som altid er holdt inden for stramme kompositionelle rammer. Alt i alt bidrager det til den velkendte ro og fortættede sanselighed, som generelt karakteriserer Jens Chr. Jensens værker.

Kilde: Galleri Progres

Galleri Progres

Damledet 20
8350 Hundslund

Tor-fre 13-17
Lør 11-16 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

28 73 76 01

Jens Chr. Jensen: Hen- og tilbagerejse
7 maj 202112 jun 2021

Del

'Jens Chr. Jensen: Hen- og tilbagerejse'

Facebook