Javier Tapia: Equality Wallpaper
18 feb 201717 mar 2017

Equality Wallpaper er et storskala collageværk , der strækker sig fra gulv til loft over kunsthallens 20 meter lange bagvæg. Værket kan beskrives som en kæde af begivenheder i en kontinuerlig udvidelse. Aspekter af værket kommenterer på geopolitiske problematikker, samt kunstens funktion i den lokale og globale kultur, med særligt henblik på kolonitiden, hvor forestillinger om identitet og baggrund spiller en central rolle.

Pressefoto

Mængden og netværket af information i Equality Wallpaper, leder tankerne hen på massemedierne og det stigende antal af kommunikationsplatformes massive tilstedeværelse og påvirkning af os som individer, samfundet og den verden vi lever i. Vi stilles overfor spørgsmålet om hvordan vi som mennesker forholder os til og kobler disse, til tider voldsomme og følelsesmæssigt foruroligende billed- og informationsstrømme, til vores personlige og samfundsmæssige selvforståelse.

Værket udspringer af en visuel forskning i disse ideer, samt mediernes historiske og aktuelle billedrepræsentationer. Med collage og fotografi som afsæt, skabes en kompleks fortælling hvor tid, rum, politik og historie støder sammen. Hvor nye betydninger og forbindelser udfordrer vores forståelse, skaber kommentarer til, foreslår nye måder at udveksle på og danner belæg for eventuelle nye tankemønstre.

Under udstillingsperioden vises filmen Travelling Dust, af Javier Tapia og Camilo Ontiveros, i kunsthallens 24 timers videokunstudstillingsplatform EYE CANDY. I Travelling Dust portrætteres 3 lokationers forskelligheder og ligheder, Chile, Mexico og Los Angeles. Gennem værket belyses og genfortælles antagelser og fordomme om stedernes kulturelle udveksling, natur og mennesker.

Javier Tapia
​Født i Chile, Javier Tapia bor og arbejder i København. Uddannet på Det Kongelige Kunstakademi (2004-10), nogle af hans relevante projekter i de seneste par år er: Double Headed South med Peter Bonde (2015-16), Travelling Dust (2014-15) i Los Angeles, USA, An Archeology of Motivations i Los Angeles (2012), Solid Liquids i Istanbul (2013), og Color Fields på Experimentarium Museum (2012), der blev tildelt Panik Prize of Art. Tapia har også været til stede i vigtige gruppeudstillinger såsom Berlin Biennale (2012), den 9. Istanbul Biennale (2005), Art Bruxelles (2009), ALT CPH (2010), Charlottenborg Kunsthal-Afgang (2010), og Nikolaj Kunsthal ( 2013) i København.

Kilde: KUNSTHAL ved siden af

KUNSTHAL ved siden af

Svendborg Havn
Frederiksø 18 A, 1. tv.
5700 Svendborg

Tor 15-18, lør-søn 12-16 eller efter aftale

Javier Tapia: Equality Wallpaper
18 feb 201717 mar 2017

Del

'Javier Tapia: Equality Wallpaper'

Facebook