Jasper Sebastian Stürup: Fuldmåne Dage
27 aug 202026 sep 2020

En stor del af Jasper Sebastian Stürups kunstneriske praksis tager udgangspunkt i papiret som medie. Han udforsker mediet på talrige måder. Det kan være igennem en forenklet og sofistikeret stregtegning til sampling af figurer på en farvet baggrund.

Pressefoto.

Om det sidste siger Jasper ”Jeg er i gang med en række, hovedsageligt blå tegninger, hvor jeg blander verden omkring mig med mine inspirationskilder, det kan for eksempel være en blanding af arven fra 1970ernes modkultur sammen med det romantiske”.

I hans værker kan man ofte se et tilbageblik på fortidens store kunstnere og kunstværker. En af tegningerne på udstillingen viser f.eks. en moderne version af Absintdrikkeren, men med en dåseøl, og i Stürups helt egen stil og streg.

Det er ikke kun tegninger, der vises, men også linoleumstryk. I de seneste år har Stürup udforsket og arbejdet med forskellige trykmetoder. Specielt har han haft fokus på linoleum. I hans linoleumstryk ser man både hans evne til at arbejde med de forskellige nuancer af farver, men også hans evne til at iagttage de nære omgivelser omkring hans bopæl.

I den nye serie lavet til udstillingen, Fuldmåne Dage, vises en kvinde og en hest omgivet af løv og grene, i et stille øjeblik. ”Dette arbejde er delvist inspireret af mine gåture på Christiania på voldanlægget omkring søen nær mit hjem, hvor de holder heste, som børnene rider på i voldanlægets natur, samtidig med at man befinder sig midt i byen” siger Jasper Sebastian Stürup.

I udstillingen Fuldmåne Dage vises 15 nye tegninger og 13 nye linoleumstryk.

Kilde: Ekely

Ekely

Istedgade 51 C
1650 København V

Tir-fre 11-18
Lør 11-16

Kontakt

30 34 43 41

Jasper Sebastian Stürup: Fuldmåne Dage
27 aug 202026 sep 2020

Del

'Jasper Sebastian Stürup: Fuldmåne Dage'

Facebook