Det at være på vej sidestilles ofte med rastløshed og eventyrlyst, men ikke mindst antyder dét at være i bevægelse, at være nysgerrig og at have mod på at se, hvor den valgte vej fører hen. Jan Wessel kombinerer i særlig grad dette dobbelte kunstneriske og menneskelig aspekt i sine nye værker. Der er tale om papirarbejder, malerier og lightboxes.
Papirarbejderne har skitsens fine legende og veldisponerede karakter. På gammelt kladdeheftepapir dukker farverige, naive og absurde scener og figurer op. Collagernes karakteristiske popkulturelle sampling og genbrug af billedelementer rummer en mangfoldighed af aktiviteter og referencer. Elementerne er samlet op hen ad vejen gennem Jan Wessels mangeårige kunstneriske virke og deres visuelle og narrative fascinationskraft skyldes, at de forbinder sig til vores almene sansninger og erindringer med genkendeligheden som motor for det narrative.
Malerierne har en anden mere kølig filmisk stemning. Med motiver af mennesketomme og tågede landskaber, en enlig vej og enkelte træer og huse. Alt sammen med en dragende og mystisk karakter og med scener som balancerer ubestemmeligt mellem det distancerede og intimt topografiske. De synes sært velkendte, men også en anelse eksistentielt skræmmende.
Uanset medie, papir eller maleri rummer Wessels kunst en tilfredshed over at befinde sig i uafklarede positioner og en insisteren på at gå nye kunstneriske veje.
Kilde: Galerie Pi
