Jan van Esch: -Til – For – GIVE- Dirty Shorts and Salvation
10 feb 202220 feb 2022

Pressefoto.

Hvordan giver og modtager man uden at lade sig besnære af gavens lumske tiltrækningskraft? Det at give præsenteres ofte som en hellig handling. Fra religiøse tekster til højtidernes tvivlsomme reklamer forsikres vi om, at foræringen hører til blandt de ædleste handlinger. I sin kunstneriske praksis undersøger Jan gaven som koncept og gensidighedsprincippet, der ligger i det at give.

En gave er en kommunikationsform defineret ved modgaven, skriver Bourdieu; det er ikke en økonomisk udveksling, men en social proces. I bedste fald er gaven en usynlig lim, der forbinder folk og skaber relationer. Når man giver, rækker man ud efter den andens modtagelse, og denne modtagelse skaber et bånd, der kan vokse fortsat eller brydes, når processen stopper. Med dette in mente dykker han ned i ofte ignorerede psykologiske motiver og magtkampe mellem giver og modtager.

-Til – For – GIVE- Dirty Shorts and Salvation er en del af et længerevarende projekt, der handler om hvordan vi i den vestlige verden håndterer tiloversbleven og efterladt tøj. Det startede for flere år siden med et fokus på samspillet mellem Europa og Tanzania – en vigtig destination for Europæisk genbrugstøj, hvor Jan boede og arbejdede i otte år. For tiden dag fokuserer han på tøj, han har samlet op i Berlins gader gennem de sidste par måneder.

I Lokale bygges en walk-in tøjinstallation, en scene til tøjet, hvor folk kan klæde sig på, for på den måde at skabe værker der tilvejebringer en dialog mellem giver og modtager. Der forsøges indført en cyklisk dynamik mellem givers og modtagers rolle i vekslende bevægelse. Udstillingen viser også tegninger fra hans serie #slowdrawingvsfastfashion og relaterede videoer.

Kilde: LOKALE

LOKALE

Griffenfeldsgade 27
2200 København N

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Midlertidigt lukket

Gratis entré

Jan van Esch: -Til – For – GIVE- Dirty Shorts and Salvation
10 feb 202220 feb 2022

Del

'Jan van Esch: -Til - For - GIVE- Dirty Shorts and Salvation'

Facebook