Jacob Rantzau: So Far Away
12 nov 202021 feb 2021

Kastrupgårdsamlingen fremviser udstillingen ’So Far Away’ af den danske kunstner Jacob Rantzau med monumentale malerier, hvor realisme, klimakrise og mystiske menneskeskæbner går hånd i hånd.

Jacob Rantzau: Saviour Scenery, 2020. Privateje.
Jacob Rantzau: Saviour Scenery, 2020. Privateje.

Den danske kunstner Jacob Rantzau (f.1973) viser i sin første større museumsudstilling en lang række værker, hvor den menneskelig tilstand og vores forhold til naturen vises i et realistisk og til tider foruroligende udtryk. I malerier og værksinstallationer på op til 10 X 10 m påkalder udstillingen sig, med Rantzaus insisterende stil, beskuerens opmærksomhed.

Et gennemgribende tema er begrebet FOMO: – Angsten for at gå glip af noget – og oplevelsen af den nutidige informationsstrøm. I Rantzaus værk er menneskefiguren central, men i de senere år har landskabet fået mere plads i hans værker og står som kontrast til teknologien og udtryk for den uskyld, vi har mistet. På den vis lægger Rantzau sig i forlængelse af en malerisk tradition, hvor landskabet er medspiller for den menneskelige sindsstemning. Rantzaus værker peger på beskuerens selvopfattelse og i høj grad, vores nationale udgangspunkt.

I portrætserien ”Verdens lykkeligste land” konfronteres beskueren med bredt smilende ansigter, der i deres insisterende tilstedeværelse både er på og samtidig synes fraværende. Motiverne bevæger sig fra det skarpt detaljerede, over det opløselige til det abstrakte. I et helt nyt stort værk, Reality refugees, ser man en overfyldt redningsbåd med mennesker i de karakteristiske orange redningsveste, som vi nu forbinder med flygtningestrømmene over Middelhavet. Men personerne i båden er hvide og ligner i højere grad en gennemsnitlig europæer end en flygtning fra det afrikanske kontinent. På den vis retter Rantzau linsen mod os selv i sine værker.

Kilde: Kastrupgårdsamlingen

Kastrupgårdsamlingen

Kastrupvej 399
2770 Kastrup

Tirs-fre 13-17
Ons 13-20
Lør-søn 11-17

Gratis entré

Kontakt

+45 32515180

Jacob Rantzau: So Far Away
12 nov 202021 feb 2021

Del

'Jacob Rantzau: So Far Away'

Facebook