Jacob Kirkegaard: Membran
28 feb 202021 mar 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 9

Membran er et ordløst landskabsportræt optaget langs grænsehegnet, der adskiller Mexico og USA. Den over 1.000 km lange metalbarriere bugter og snor sig gennem ørken, bjerge og byer. Med en række videooptagelser og et ambient lydbillede præsenterer værket Membran på observerende vis grænsehegnets omkringliggende landskaber og liv, ligesom værket også udfolder selve grænsehegnets lydmæssige kvaliteter.

Jacob Kirkegaard tom christoffersen
Jacob Kirkegaard: Membranes # 5, 2020.

En membran er et materiale, der evner at adskille to miljøer. Den fungerer som et mellemrum eller en grænseflade mellem to forskellige situationer eller tilstande. Samtidig kan membranen agere som passage fra én sfære til en anden. Membranen er et kropsligt og kemisk fænomen. Huden er den membran, der omslutter mennesket. Et grænsehegn kan forstås som en membran, der skaber en konkret adskillelse, men som samtidig rummer potentialet til gennemtrængning. Barrieren mellem Mexico og USA er dette spændingsfelt, der både kan samle og separere nationer, mennesker og landskaber. På samme måde som membranen er en størrelse i egen ret, eksisterer grænsehegnet som en faktisk fysisk kraft, der ånder og vibrerer mellem yderpunkterne.

Kirkegaards landskabsportræt undersøger og udfolder et grænseskel. Værket Membran sammenstiller kontinuerligt grænsehegnets lydlige karakter med dets omkringliggende miljøer. Metalbarrieren bliver et periskop, hvorigennem dets omgivelser kan iagttages. Resultatet er en på én gang sanselig og kropsliggørende tilgang til barrierens væsen og et afdæmpet og betragtende portræt af det delte landskabs lyde.

Kilde: Galleri Tom Christoffersen

Galleri Tom Christoffersen

Skindergade 5
1159 København K

Ons-fre 12-18
Lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 33917610

Jacob Kirkegaard: Membran
28 feb 202021 mar 2020

Del

'Jacob Kirkegaard: Membran'

Facebook