Iselin Toubro og Rosalinde Mynster: Stykkerne står
25 jun 20224 sep 2022

Iselin Toubro og Rosalinde Mynster: Stykkerne står. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 25

Stykkerne står er en dragende filmisk installation af Iselin Toubro og Rosalinde Mynster, der går på tværs af teater, performance og billedkunst.

Møstings Hus var oprindeligt sommerbolig for velhavende borgere i det landlige Frederiksberg i begyndelsen af 1800-tallet, og udstillingen undersøger, hvad der sker, når man placerer tre moderne frigjorte kvinder i denne historiske kontekst.

Idéen til udstillingen er udsprunget af de seneste års lockdown, hvor hjemmet har fået en ny status og betydning i mange menneskers bevidsthed. Med afsæt i kunstnernes egne erfaringer undersøger de sammenhængskraften mellem kvinde og hjem i en nutidig kontekst, hvor gamle værdier og traditioner som strikketøj, potteplanter og fermentering er blevet symboler på den moderne fremadskuende kvinde.

På udstillingen følger publikum tre søstre, der har arvet det historiske sommerresidens, Møstings Hus. Da de kommer for at gøre arven op, bliver de, på trods af deres karriereorienterede og udfarende liv, opslugt af husets gamle genstande, der i kraft af deres huslige funktioner opfordrer til en mere bæredygtig og meditativ livsstil. Efterhånden forvandler tingene sig, og tidsfornemmelsen forsvinder i karakterernes vedvarende forhandling om objekternes værdi, æstetik og funktion.

Iselin Toubro (f. 1990) er uddannet billedkunstner og arbejder med filmiske fortællinger, der indeholder elementer af skulptur og installation. Rosalinde Mynster (f. 1990) arbejder som skuespiller og skriver både teater og film. Sammen eksperimenterer de med at lave film i teaterform, og til udstillingen i Møstings har de udvidet samarbejdet til alle dele i processen. De bearbejder kulturelle skandinaviske tendenser præget af korrekthed, ritualer og formalisme i et visuelt sprog, der både afspejler humor og absurditet.

Kilde: Møstings

Møstings

Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn kl. 11-17
Mandag: Lukket

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Gratis entré

Kontakt

+45 6913 8090

Iselin Toubro og Rosalinde Mynster: Stykkerne står
25 jun 20224 sep 2022

Del

'Iselin Toubro og Rosalinde Mynster: Stykkerne står'

Facebook