Isabel Berglund: Maskernes monument
21 jan 201622 maj 2016

Et sammensurium af fortryllende og iøjefaldende farver venter gæsterne på Trapholt når de bevæger sig ned gennem den cirkulære gang, der omslutter den gigantiske installation. Kunstneren Isabel Berglund har med sit stringente og særprægede formsprog skabt en totalinstallation i strik, der med sin karakteristiske stoflighed både er raffineret, æstetisk og voluminøs. Installationen består af seks monumentale værker udformet i strik, der til sammen er forenet i udstillingen – Maskernes Monument.

Isabel Berglund: Det lilla hus i Fredericia. Pressefoto
Isabel Berglund: Det lilla hus i Fredericia. Pressefoto

Siden starten af 2015 har Isabel Berglund samlet Trekantområdets borgere til et særligt kunstprojekt, hvor 700 borgere har grebet strikkepinden for at strikke farvestråelende trekanter til de seks forskellige bygningsværker. Der er blevet afholdt tæt på 100 workshops, hvor borgerne har mødtes med Isabel Berglund for at strikke elementer til værkerne. De seks byer fra Trekantområdets kommuner, Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle har hver især strikket et værk til hinanden, for at understøtte kunstprojektets lokale potentiale.

Kunst i byrummet
De seks monumentale værker blev første gang vist hver for sig i Trekantområdets seks byer under festugen i august 2015. I udstillingen på Trapholt forenes de seks elementer til én installation – Maskernes Monument. Det er første gang Isabel Berglund skaber en installation i så stor skala. Hun er til dagligt en eftertragtet udstiller både i Danmark og internationalt – herunder Milano, Seoul og London.

Kilde: Trapholt

Trapholt

Æblehaven 23
6000 Kolding

Tir-søn 10-17
Ons 10-21

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 76300530

Isabel Berglund: Maskernes monument
21 jan 201622 maj 2016

Del

'Isabel Berglund: Maskernes monument'

Facebook