IREALITETEN: Søren Hüttel og Søren Brøgger
12 aug 20175 nov 2017

IREALITETEN handler om virkeligheden, der er vendt op og ned.

Randers Kunstmuseum viser udstillingen IREALITETEN – Søren Hüttel og Søren Brøgger. Udstillingen kan opleves i Kunstlaboratoriet, museets rum til mindre og eksperimenterende udstillinger. Et særligt fokus de seneste år har været på yngre kunstnere med rødder i Randers, der har markeret sig nationalt og/eller internationalt. Det er i høj grad tilfældet med Søren Hüttel, der til udstillingen i Randers har valgt at invitere vennen og samarbejdspartneren Søren Brøgger.

”Med en mand som Donald Trump som præsident i USA er det absurde og det uvirkelige blevet en del af vores nyhedsbilleder. Det uvirkelige – og det mærkelige – er også det vi arbejder med i Irealiteten. Parallelle verdener eller subkulturelle universer som Youtube er blevet en verden inden i vores verden. En fiktiv eller realistisk cyberspace-verden som drager, men også manipulerer vores syn på de omgivelser, vi befinder os i.” – Hüttel og Brøgger

Søren Brøgger: Still fra youtubekanalen neros77, 2017

Udstillingen handler om vores opfattelse af virkeligheden, den handler om fake news, om det samplede virkelighedsbillede vi ser på de digitale kanaler, om frit opfundne fakta både på kanaler som youtube, i populær kulturen og med den seneste amerikanske valgkamp i tanke. Udstillingen bearbejder denne konstruerede realisme og fordrejede virkelighed gennem populærkulturens filter. Filtreringen skaber en forestilling om virkelighed og kunstighed som bearbejdes kunstnerisk, så der åbnes for mange fortolkninger.

Søren Brøgger udstiller videoværker, der via en Youtube kanal kaldet neros77 manifesterer en musikscene og subkultur kaldet synthwave, som udnytter nostalgi og 80er æstetik. Søren Hüttel skaber malerier af sladderbladsforsider, hvor Cher og Hillary Clinton gøres til genstand for hån – og løgn. Fake news so to speak!

Generelt bliver den amerikanske visuelle kultur afsæt for det kunstneriske arbejde i både Hüttels og Brøggers værker. Til udstillingen er udstillingsrummet blevet bemalet og de to kunstneres værker blandet sammen, så der opstår nye konstellationer og endnu et lag i fortolkningen.

Kilde: Randers Kunstmuseum

Randers Kunstmuseum

Stemannsgade 2
8900 Randers C

Tirs-søn 10-16

Entré til særudstillinger: 50 kr.
Under 18 år: gratis entré
Fast samling: gratis entré

Kontakt

+45 86422922

IREALITETEN: Søren Hüttel og Søren Brøgger
12 aug 20175 nov 2017

Del

'IREALITETEN: Søren Hüttel og Søren Brøgger'

Facebook