Inuit Art
7 apr 20225 aug 2022

Foto: Musée canadien des civilisations, Artefacts = Canadian Museum of Civilization, Artefacts

Fem canadiske kunstnere og fire grønlandske udstiller tilsammen 40 samtidskunstværker fra arktisk Canada og Grønland.

Ikke så underligt handler mange værker om natur. Om menneskets forhold til naturen. Om menneskets forhold til dyrene, som folk både beskytter og drager nytte af. Om menneskets forhold til isolation. Om menneskets forhold til ensomhed. Om forholdet mellem kolonisator og koloniserede. Om vores forhold til hinanden. Om vores forhold til os selv. Om menneskets forhold til fortiden, nutiden og fremtiden.

Fra Canada er følgende kunstnere repræsenteret: Shuvinai Ashoona, Tim Pitsiulak, Itee Pootoogook, Napachie Pootoogook og Ningiukulu Teevee.
Fra Grønland bidrager kunstnerne: Bolatta Silis-Høegh, Paarma Brandt, Miki Jacobsen og Ivínguak` Stork Høegh.

De canadiske værker kommer fra Kinngait-kooperativet, som blev etableret i 1959 som et incitament til at skabe en mere diversificeret indkomststrøm for lokale beboere. I 1978 blev Cape Dorset Fine Arts stiftet – et kommercielt kunstgalleri i Toronto, der er ansvarlig for markedsføring og salg af kunst skabt af kooperativets medlemmer, herunder den årlige tryksamling.

I Nuuk blev den etablerede 1-årig kunstuddannelse startet som grafisk værksted netop med inspiration fra kooperativet i Kinngait. Derfor er der et slægtskab, som ikke kun er åndeligt, men også er på et niveau, hvor inspiration, kendskab, intuitiv forståelse, historie og spiritualitet spiller en rolle. Dette forsøger Nordatlantisk Hus’ forårsudstilling INUIT ART også at fremstille.

Kilde: Nordatlantisk Hus.

Nordatlantisk Hus

Nordatlantisk Promenade 1
5000 Odense C

man-ons 11-16
tor-fre 11-18
lør-søn 11-14

Kontakt

66 13 70 85

Del

'Inuit Art'

Facebook