Hej T
Jeg sidder i dag og kigger på arkitektrenderinger. Jeg lavede en billedsøgning på min yndlingsaversion. Billeder af de mest utrolige bylandskaber, set gennem et slør, et skær af nærmest guddommeligt lys.
Vilde kolde og varme farver, flashes af hvide spøgelsesagtige, svævende mennesker i opløsning. Alle ser ned og væk. De er fastfrosne i landskaber, udtryksløse, ikke levende. De er der ikke. Dér er der ikke.
Sikkerheden er inkorporeret i denne verden. Der er en art balance, en frosset stilstand, alt passer ind. Menneskene er placeret i og mellem bygninger, på pladser omkranset af flader og glas, adskilt fra et inde eller et ude, overdækket af det, som jeg tænker billederne faktisk skal fremstille. Arkitektur. De fremstiller billeder som arkitektur, og arkitektur som billeder. Måske er det hverken det ene eller det andet, men blot illusioner. Et hallucinerende teater, der skal forføre sig selv med løfter om, hvordan vi skal bo, leve og bevæge os.
Hej T
Jeg cyklede en lang tur i dag, mine ben føltes usædvanligt lette. Alt omkring mig passerede i glatte be- vægelser. Solen sendte et jævnt lys gennem den tynde dis og placerede næsten usynlige skygger fra alt, i alle retninger. På et tidspunkt så jeg min egen skygge både mod nord og øst. Det har været en god dag, jeg har skimtet konjunkturene af mit soveværelse i samtlige glaspartier og omvendt. Jeg har hilst på flere forskellige mennesker. Jeg har svømmet under en viadukt og vinket til turister i kanalrundfarten. Jeg mener også at have observeret traner, hvilket må være et tegn på at enten foråret eller efteråret er på vej.
Thea von der Maase (f.1982), uddannet fra Det kongelige danske kunstakademi 2014
Thomas Bo Østergaard (f.1981), uddannet fra Det kongelige danske kunstakademi 2010.
Kilde: Danske Grafikeres Hus
