Inger Lise Rasmussen: Troms
4 jun 201621 aug 2016

Inger Lise Rasmussens fotogravure-serie ”Troms” vises på Johannes Larsen Museet. TROMS serien er markant i det den bryder med Inger Lise Rasmussens tidligere byportrætter, og som noget helt nyt inddrages øde snelandskaber i hendes billedunivers.

01_troms_103289_web
Pressefoto

“Her er ingen manipulation, ingen leg med illusion eller anden virkelighedsforskydning. På næsten magisk vis drages vi ind blandt disse forjættende hvide fjeldmassiver, hvor rødgranen tegner sine sorte mønstre i kalligrafisk formfuldendthed, kun afbrudt af spinkle tegn på, at de tobenede også har været her: et elkabel hist, et bjælkehus her – ubetydelige vidnesbyrd, som næste fimbulvinter mageligt kan udradere”, skriver tidligere museumsdirektør på Fotomuseet på Brandts Finn Thrane i den leporello med Troms-serien, som udgives i forbindelse med åbningen af udstillingen.

Netop sanseligheden er bogens naturlige kobling til udstillingen som sådan, i det fotogravurerne præsenteres rammeløse svævende cirka 2 centimeter ud fra væggen. Det giver publikum en mulighed for at nyde fotogravurernes tonale farver og taktile karakter, der er deres særlige kendetegn.

Om Inger Lise Rasmussen
Inger Lise Rasmussen er grafiker uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, kunstakademiet i Beograd og Kunsthåndværkerskolen i Prag. Hun er daglig leder af Højbjerg FotoGrafiske Værksted, og hun underviser i grafiske teknikker på dette sted og flere andre steder. Hun har opnået international anerkendelse og er repræsenteret på museer i bl.a. Frankrig og USA. I 1990erne fik hun en central position i genopdagelsen af fotogravuren – en teknik som stort set havde været glemt siden den blev udviklet i 1900tallets begyndelse. Karakteristisk ved Inger Lise Rasmussens tryk er, at de ofte er mennesketomme, om hun så gengiver skovpartier i Troms i Nordnorge, ruiner i Jordan, arkitektoniske nybrud i nutidens Berlin eller nazisternes betonbyggerier på øen Rügen.

Leporello med Troms-serien
I forbindelse med udstillingen udgiver Johannes Larsen Museet en leporello med fotogravurer fra udstillingen. En “leporello” er en foldet bog med billeder, som kan foldes ud og samles, f.eks. som en harmonika. Bogen udkommer med støtte fra Statens Kunstfond og Grosserer L.F. Foghts Fond.

Kilde: Inger Lise Rasmussen

Johannes Larsen Museet

Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Tirs-søn 10-16

Gratis adgang til Kaffehuset, entré til det øvrige museum.

Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 65323727

Inger Lise Rasmussen: Troms
4 jun 201621 aug 2016

Del

'Inger Lise Rasmussen: Troms'

Facebook