Images 16: An Age of Our Own Making – The Life of Materials. On Another Nature and Ecology
14 maj 201615 aug 2016

Med 11 stedsspecifikke værker undersøger udstillingen i Holbæk by den globale cirkulation af materialer og den medfølgende påvirkning af samfund og økologiske systemer. Kunstnernes alternative brug – og genbrug – af materialer som bambus, træ og skrotmetal gør opmærksom på, at materialer er ’kroppe’ ligesom os selv med eget liv, egne historier og tilbøjeligheder.

Fælles for værkerne er, at de rejser spørgsmål om de mange forskellige måder, bæredygtighed kan forstås på og ser nærmere på den økologiske ulighed, der præger verden i dag. De fleste af kunstnerne, der kommer fra Afrika, Asien og Mellemøsten, har opholdt sig i Holbæk over nogle uger eller været på længere residency-ophold for at skabe værker særligt til byen.

Værk af Laura Stamer. Pressefoto
Værk af Laura Stamer. Pressefoto

Migrationshistorier og kaffesække på togskinner
Eksempelvis har Ibrahim Mahama, der var aktuel på den seneste Venedig Biennale, boet en måned i Vang-kvarteret, hvor beboere fra over 30 forskellige lande har deres dagligdag, og talt med dem om deres migrationshistorier. På den baggrund har han skabt 10 meter høje sejl af genbrugte og sammensyede transportsække, der hejses på ’master’ af togskinner og sender tankerne i retning af det globale samfunds cirkulation af råvarer og mennesker.

Kultur og Fritidschef i Holbæk Kommune, Brian Worm Ahlquist, siger om kommunens involvering i projektet: ”Vi har været særlig glade for muligheden for at kunne bringe internationale relationer i spil med lokale institutioner i Holbæk med det formål at skabe kendskab til og refleksion over kunst fra lande, som vi normalt ikke oplever så mange kunstprojekter fra.”

Images 16-udstillingen An Age of Our Own Making er opdelt i tre dele, der kan opleves mellem 14. maj 2016 og 8. januar 2017, først i Holbæk og Roskilde og siden i København. Udstillingen er kurateret af Solvej Helweg Ovesen og Bonaventure Soh Bejeng Ndikung og realiseret af Holbæk Kommune.

Kilde: Holbæk Kommune

Holbæk Images

4300 Holbæk

Døgnåbent

Gratis entré

Kontakt

+45 7236 3328

Images 16: An Age of Our Own Making – The Life of Materials. On Another Nature and Ecology
14 maj 201615 aug 2016
Kurator

Del

'Images 16: An Age of Our Own Making - The Life of Materials. On Another Nature and Ecology'

Facebook