Husker du? Jubilæumsudstilling
27 jan 201912 maj 2019

Museet for Religiøs Kunst (MFRK) åbnede den 15. oktober 1994 og fejrer med udstillingen Husker du? sit 25 års jubilæumsår. Museet voksede ud af et lokalt initiativ inspireret af kunstneren Bodil Kaalunds (1930-2016) udsmykning af Lemvig kirke.

Alexander Tovborg: Triptykon, 2011. Courtesy of the artist and Galleri Nicolai Wallner. Foto: Anders Sune Berg

Udstillingen følger to spor. Det første spor er en udstillingshistorisk rejse, hvor museet har inviteret udvalgte værker fra tidligere udstillinger på genvisit. Lånene tæller blandt andet, Den syge pige af Edvard Munch og Skyen og bakken af H.M. Dronningen. Nogle af de mest velbesøgte udstillinger i museets historie var Marc Chagalls Bibelske billeder (1999), Edvard Munch, Smertens blomst (2005,) Naturen og Tanken, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (2009) og Thomas Kluge – Gud, Konge og Fædreland (2015).

Udstillingens andet spor er en temaopdelt præsentation af museets egen samling, som i anledning af jubilæet er blevet hentet frem fra magasinet. Udstillingens brogethed udspringer af museets brede definition af krydsfeltet mellem religion og kunst og er i sig selv det bedste billedlige svar, museet kan give på spørgsmålet om, hvad er religiøs kunst er. De udstillende kunstnere repræsenterer forskellige kunstneriske stilretninger med hver deres tilgang til det religiøse. Fra Bodil Kaalund til Alexander Tovborg, John Kørner, Georges Rouault, grønlandsk kunsthåndværk m.fl.

Udstillingens temaer har været styret af et ønske om at sætte værkerne i dialog med hinanden på tværs af kunstner, æstetisk udtryk og religiøst tilhørsforhold. Med helt grundlæggende eksistentielle temaer som kærligheden, liv, død, tro og tvivl m.fl. er det museets håb at skabe et rum, hvor den besøgende i mødet med kunsten kan reflektere over livets store spørgsmål.

Kilde: Museet for Religiøs Kunst

Museet for Religiøs Kunst

Strandvejen 13
7620 Lemvig

Tirs-søn 12-16

Fra 23 marts:
Tirs-søn 12-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 97810371

Husker du? Jubilæumsudstilling
27 jan 201912 maj 2019

Del

'Husker du? Jubilæumsudstilling'

Facebook