Honeymoon
18 sep 202029 nov 2020

Først kommer frieriet, dernæst brylluppet og så følger bryllupsrejsen. Men hvad sker der, når det nygifte par sejler ud mod solnedgangen? Udstillingen Honeymoon inviterer dig ind i det paradisiske øjeblik med alle dets følelsesmæssige og lidenskabelige højdepunkter såvel som de nedture, der kan komme efter brylluppet.

Pressefoto.

Med inspiration fra det globale tv-fænomen Gift ved første blik har det Berlin-bosatte kurator-kollektiv insitu collective sammensat en udstilling med værker af markante internationale kunstnere. Under titlen Honeymoon præsenteres kunstnere, der i deres værker på forskellig vis kredser om den første lykkelige tid hos nygifte – en tid, der samtidig markerer et vendepunkt mellem de idealistiske forventninger til og realiteterne af ’til døden os skiller’.

Den tyske kunstner Katja Tönnissen sætter scenen med sin storstilede tropiske installation, skabt specielt til ’bryllupsrejsen’ i Viborg Kunsthals østfløj. Solopgang og solnedgangsbænke, lamper, der kaster abstrakte horisonter på væggene, samt storformat keramiske flise-værker af palmer og kærlighedsfugle transporterer os til et fjernt paradis. I tider med en global pandemi, med begrænset rejsefrihed, tilføjer Tönnissens hjertevarmende kitschymotiver et yderligere lag af eskapisme til denne fiktive bryllupsrejse.

Omkring dette værk præsenteres videoværker, der tilføjer nye vinkler på livet som et nygift ægtepar. Fra Melanie Manchots video om et ungt pars ustoppelige kys, over Michelle Cheongs video om en nygift brud, der kæmper mod sin indre frygt i et arkade-lignende spil til Ian Breakwells ikoniske film omkring bryllupsnattens traumer, bliver spørgsmålet omkring forholdet mellem ægte kærlighed og ægteskab undersøgt.

Deltagende kunstnere
Katja Tönnissen, Baloji, Leah Shore, Melanie Manchot, nova Milne, Ian Breakwell, Michelle Cheong, Ian Helliwell og Lindsey Mendick.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tir-ons 13-17, tor 13-21
Fre 13-17, lør-søn 11-17

Aftenåbent og gratis entré hver torsdag ml kl 19-21

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Honeymoon
18 sep 202029 nov 2020

Del

'Honeymoon'

Facebook