Henriette Hellstern: Das Narrenhaus
26 aug 201922 sep 2019

Lægevidenskab, forsøgskaniner, autoritet, magt, køn, lokal- og personlig historie bliver analyseret af den prisbelønnede kunster den 25. august, hvor Das Narrenhaus åbner i galleri NB. Dette er Henriette Hellsterns næste store solo udstilling, som udover at være i Galleri NB, Viborg, blandt andet har taget lokalhistorien under luppen.

Viborg er denne gang et centralt omdrejningspunkt for Das Narrenhaus, da man for 142 år siden åbnede en anstalt for ”bundfaldet af menneskeheden” som den blev kaldt.

Henriette Hellstern: CARL’S SKRIVEBORD: Pressefoto.

Fra kroppens anatomi til sindets anatomi

Tilbage på Amager flyder atelieret med voluminøse kroppe og alvorlige ansigter, i hendes arbejde med at afdække krop og sind. De stemmer, der blev bedt om at holde mund, eller gemt helt væk i skam, bliver kropsliggjorte, highlightet og sat fri. Den ene anatomibog efter den anden, kæmper om plads på reolen, med beretninger fra patienter fra en mørk tid i lægevidenskabens historie. Myterne omkring sindssygehospitalerne, samt deres patienter, bliver nyfortolket og bearbejdet på lærredet. Normalitetsbegrebet er under luppen.

Kunstneren arbejder i værkerne med en slags ren energi, en fortællestil uden grænser, der byder beskueren ind, så man kan vende blikke indad, så at sige.

Das Narrenhaus er også fortællingen om at være udenfor og misforstået. I barndommens Østjylland følte kunstnere sig også anderledes. Det at have brug for en psykolog var aldeles forbudt, og man så ned på dem i lokal samfundet, der havde brug for hjælp. Noget kunstneren fik at føle på egen krop da hun gik ned med social fobi og sidenhen svær depression. Forståelsen udeblev. Også da hun sprang ud som lesbisk, på trods af det var 18 år efter sundhedsstyrelsen havde fjernet homoseksualitet fra den officielle liste over psykiske lidelser.

Under denne solo udstilling bruges blandt andet store næsten 1:1 formater. I størrelsen 190x150cm hænger, springer og vrider figurerne sig i følelsernes vold på godt og ondt, ekspressive strøg, der lander på lærredet som afkast skaber figurationer, der er levende og vedkommende.

Kilde: Galleri NB Viborg

Galleri NB

Sct. Mathias Gade 14
8800 Viborg

ons-fre 12-17
lør 11-15 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 86628224

Henriette Hellstern: Das Narrenhaus
26 aug 201922 sep 2019

Del

'Henriette Hellstern: Das Narrenhaus'

Facebook