Haus-Rucker-Co – Giant Billiard
8 okt 202216 apr 2023

Haus-Rucker-Co: Giant Billiard, reconstruction, 2019. Exhibition view: Alfred Schmeller. The museum as a Flashpoint. Haus-Rucker-Co (Laudris Ortner, Günter Zamp Kelp, Klaus Pinter). Foto: Klaus Pichler © mumok.

Anbefalet under Det skal du se! uge 40.

ARKEN præsenterer den østrigske arkitekt- og kunstnergruppe Haus-Rucker-Co’s legendariske installation Giant Billiard. Med udstillingen på ARKEN bliver det første gang i Skandinavien, at værket opføres.

En tre meter høj, oppustelig kugle kommer rullende mod dig i høj fart. Hvad gør du? Springer du for livet, lader du dig vælte over ende, eller spiller du kuglen videre til nogle andre, mens du tumler rundt på en kæmpemæssig hvid luftmadras? Uanset hvad er det en unik oplevelse. Du er på et kunstmuseum med regler og begrænsninger, men i værket Giant Billiard må du lege, uanset om du er voksen eller barn.

Legen på Giant Billiard rejser spørgsmål om, hvordan vi indretter vores hverdag og vores samfund. For hvad betyder de fysiske rammer for den måde, vi er sammen med andre mennesker på?

Giant Billiard blev skabt i 1970 af Haus-Rucker-Co – et sprudlende og rebelsk arkitekt- og kunstnerkollektiv fra Wien. Bag navnet gemmer sig Laurids Ortner, Günter Zamp Kelp og Klaus Pinter. Tiden kaldte på radikale forandringer, og de ville udfordre traditionelle forståelser af rum, nedbryde magthierarkier og skabe utopiske byrum med ren luft og stærke fællesskaber.

Gruppens projekter var fantasifulde, og Haus-Rucker-Co udfordrede enhver vanetænkning. De skabte beboelige bobler, der væltede ud ad vinduerne på høje bygninger og gik med futuristiske masker, der fik bæreren til at se verden i helt nye farver og former. De inviterede også borgere til at bygge en storby af brød og kage, som alle kunne deltage i spisningen af. Byen blev til krummer, mens dens indbyggere fandt sammen i et nyt fællesskab.

 

Kilde: ARKEN

ARKEN Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100
2635 Ishøj

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Ons-søn 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 43540222

Haus-Rucker-Co – Giant Billiard
8 okt 202216 apr 2023

Del

'Haus-Rucker-Co – Giant Billiard'

Facebook