Hans Sandberg: Skæve streger
30 apr 202220 aug 2022

Hans Sandberg, tegning, udsnit. Pressefoto.

Kan kunst bidrage til at af-stigmatisere psykiske lidelser? Det spørgsmål rejser en ny udstilling, som åbner på GAIA Museum. Udstillingen består af malerier og tegninger af den danske kunstner Hans Sandberg (1950-2016), der på bramfri og fængslende vis skildrer et liv med skizofreni, angst og ensomhed. Med sine åbenhjertige selvbiografiske motiver peger værkerne samtidig på et universelt menneskeligt behov for at udtrykke sig og føle sig forstået af andre.

Tanker og følelser kan ofte være vanskelige at forklare med ord, særligt når man lever med en stigmatiseret psykisk lidelse, som andre kan have svært ved at sætte sig ind i. For Hans, som for mange andre, var kunst en måde, hvorpå han kunne kommunikere med og skabe meningsfulde forbindelser til omverdenen. Netop fordi kunsten spillede en så afgørende rolle i hans liv, var han en yderst produktiv kunstner, hvis værker blandt andet har fundet vej til Den Kongelige Kobberstiksamling på Statens Museum for Kunst. Hans’ detaljerige tegninger er udført i blækpen, tusch og akvarel og er kendetegnet ved deres drømmelignende kompositioner, hvor motiver såsom dæmoner og surrealistiske skikkelser, selvportrætter, religiøse symboler og psykedeliske narrativer ofte går igen. Værkerne giver et ærligt indblik i kunstnerens indre verden, der på overfladen kan virke ukendt eller skræmmende, men som i vid udstrækning er farvet af tanker og følelser som de fleste af os nok kan nikke genkendende til.

Kilde: GAIA Museum Outsider Art

GAIA Museum Outsider Art

Lene Bredahls Gade 10
8900 Randers C

Mandag efter aftale
Tirs-tors 10-16
Fre 10-14
Lør 10-15

Gratis entré

Kontakt

+45 89158338

Hans Sandberg: Skæve streger
30 apr 202220 aug 2022

Del

'Hans Sandberg: Skæve streger'

Facebook