Hanne Nielsen & Birgit Johnsen: Kind of Noisy Silence
5 maj 201725 jun 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 18
Kind of Noisy Silence er en videoinstallation, hvor spejling, lys og mørke vil udfolde sider af billedets repræsentation og autenticitet, og hvor det ene statement går i dialog med det næste. Installationen vil bevæge sig ind og ud af faktaorienterede og fiktionelle billedflow, hvor der pendles mellem individuelle positioner og statements på den ene side og mere universelle og globale medierelaterede problemstillinger på den anden.

Foto: Torben Eskerod

Her vil æstetik og verden gå i clinch, når tid og rum opløses og lader forskellige virkeligheder fremsige deres udsagn i et krydsfelt af fakta, dokumentation og fiktion. Hanne Nielsen og Birgit Johnsen betragter videomediet som en anskuelsesform, hvor virkelighed og eksistens kan undersøges, diskuteres, og samle og desorientere på en og samme tid.

På udstillingen Kind of Noisy Silence viser de det helt nye videoværk af samme navn. Det centrale værk er et korværk, hvor tonematerialet er skiftet ud med tavshed og gisp, og hvor korsatsen forløses alene af en intens holden vejret, afløst af afmægtige gisp for at få luft.

Værket lægger sig således i forlængelse af historiske avantgarde-værker såsom John Cages ikoniske 4:33, hvor værkets satser bestod af tavshed til fordel for en højnet lydhørhed hos tilhørerne.

Om kunstnerne
Birgit Johnsen og Hanne Nielsen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i hhv. 1991 og 1990. De har arbejdet sammen om videoværker, dokumentar og installationer siden 1993. Nielsen og Johnsen har haft en lang række udstillinger i ind- og udland. I udlandet bl.a. Polen, Norge, Sverige, Rusland og Kina. Sidste år modtog de Danmarks største hæderspris indenfor kunst, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, og i 2017 modtog de Eckersberg Medaljen. Hanne Nielsen og Birgit Johnsen betragter videomediet som en anskuelsesform, hvor virkelighed og eksistens kan undersøges, diskuteres, og samle og desorientere på en og samme tid.

Kilde: Galleri Image

Galleri Image

Vestergade 29
8000 Aarhus C

Tirs-søn 13–17

Gratis entré

Kontakt

+45 86202429

Hanne Nielsen & Birgit Johnsen: Kind of Noisy Silence
5 maj 201725 jun 2017

Del

'Hanne Nielsen & Birgit Johnsen: Kind of Noisy Silence'

Facebook