Hanne Kjærsgaard Nielsen: Before Chaos
18 jun 202217 jul 2022

Værk af Hanne Nielsen Kjærsgaard. Pressefoto.

Hanne Nielsen Kjærsgaards udstilling i HUSET i Asnæs vil indeholde en række malerier, der skildrer de forskellige temperamenter, som himmel og hav antager i mere eller mindre symbiose. Det er ikke landskabsmaleri i traditionel forstand, men naturen iblandet myternes sans for dramatisering.

Himlen og havet er kulturelt og naturligt hinandens modsætninger, samtidig med at de spejler sig i hinanden. I vestlig kulturel forstand er himlen guds bolig, ophøjet og ren, lig med paradis – utopia? Havet derimod er en skrækindjagende ursuppe af formløst kaos, hvorfra universet er opstået – dystopia?

Titlen Before Chaos hentyder til før menneskets tilblivelse, før vi trådte op af ursuppehavet og indtog jordens platform, som ligger under himlen men over havet.

Hanne arbejder hovedsagelig med maleri, der handler om fascinationen af modsætningsforhold som f.eks. lys/mørke, utopi/dystopi, det underspillede/det dramatiske og tager ofte udgangspunkt i naturen. Hun arbejder med lyset både som en del af motivet og ved med mange, tynde lag maling, at fremme lyset i farverne. Spejlingen er noget hun ofte bruger som et kompositorisk greb, både direkte og metaforisk.

Kilde: Huset i Asnæs

HUSET i Asnæs

Storegade 31
4550 Asnæs

Tirs-søn 13-17
Lukket man og mellem udstillinger

Gratis entré

Kontakt

+45 59650861

Hanne Kjærsgaard Nielsen: Before Chaos
18 jun 202217 jul 2022

Del

'Hanne Kjærsgaard Nielsen: Before Chaos'

Facebook