Hadets Sange: Biering/Chemnitz
8 sep 201822 sep 2018

Hvordan er det nu, at det er med etik, ytringsfrihed samt personlig og kollektiv ansvarlighed i den offentlige samtale? Hvordan forholder vi os til hinanden og kommunikerer respektfuldt i det digitale
rum? Hvad, der med de sociale medier blev født som et frirum fra offentlighedens regulativer, har til tider udviklet sig til en regulær slagmark, hvor meninger ikke brydes efter gængse demokratiske spilleregler, men derimod forsvares med alle tænkelige gloser. På nettet er det gratis at sige, hvad man vil, men hvordan opleves det at sige det man mener uden filter, mens man ser hinanden i øjnene og foran et publikum. Det er det, som kunstnerduoen Biering/Chemnitz vil undersøge med HADETS SANGE.

Biering/Chemnitz: Hadets Sange. Stillbillede.

På internettet sidder netkrigere og kæmper indædt for deres værdier. For de hader hinanden, når de er helt alene med sig selv. Nogle hader bøsserne, andre hader muslimerne, og der er dem, der hader de kristne, dem, der hader kvinder, og dem, der hader mænd, og så er der dem, der hader de venstreorienterede, de højreorienterede, de sorte, de hvide. Dem, der hader miljøforkæmperne, som selv hader miljøsvinene. Nu skal de sammen skabe noget smukt. En gruppe af virkelighedens netkrigere indtager Den Frie Udstillingsbygning og skaber et surrealistisk totalunivers i tæt samarbejde med kunstnerduoen og komponist Jeanett Albeck.

Virkelighedens netkrigere på Den Frie
Når Hadets Sange flytter ind i Den Frie vil de afmystificere det “kunstige” og det “andet” i kunsten bl.a ved at iscenesætte og skabe værket i samarbejde med virkelighedens netkrigere. I udstillingen medvirker de mennesker – netkrigerne – der normalt ytrer sig anonymt og i ekstreme vendinger og som er rasende uenige. HADETS SANGE kommer til at handle om deres forskelligheder, deres drømme – for hvad drømmer de om, imens de bruger det meste af deres vågne timer online i diverse debatfora?! Samarbejdet forventes at munde ud i et værk, som de ikke kunne have skabt alene. Et værk, hvor fællesskabet og poesien har taget over, hvor det ekstremt ekskluderende og nedsættende sprog er afløst af noget universielt og større, måske. Forskellighederne er visket ud – eller forhåbentlig afløst af et møde, hvor uenighed synes ok, fordi den ekstreme tone har lagt sig, måske. Opleverne og medskaberne, som duoen ønsker at se deres “publikum” som, forventes at være med til at udforme rummene aktivt i løbet af spilleperioden, og de skal på en og samme tid stå ansigt til ansigt med de netkrigere, som de normalt ikke møder live. Opleverne skal inddrages direkte på en kropslig måde og undersøge sprogets skarpe fysiske kant på egen krop i interaktion med netkrigerne. For hvad sker der med os, vores opfattelse af os selv, når vi i værket møder virkelighedens netkrigere og deres idosynkrasier?

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning

Oslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-søn 12-18
Tors 12-21

Voksne: 70 Kr.
Studerende: 50 Kr.
Pensionister: 50 Kr.
Under 12 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3312 2803

Hadets Sange: Biering/Chemnitz
8 sep 201822 sep 2018

Del

'Hadets Sange: Biering/Chemnitz'

Facebook