Gøglerne: Kunstteater
25 feb 202222 maj 2022

Gøglerne. Pressefoto.

Med Gøglerne præsenterer kunstteater en udstilling og episodisk forestillingsrække i Den Frie Udstillingsbygnings underjordiske udstillingsrum Minus 2 og på gaden i det offentlige rum. Kunstteater er et multidisciplinært projekt stiftet i 2018 af billedkunstner og instruktør Mathias Dyhr (del af kunstnerduoen Mathias & Mathias), der skaber og iscenesætter produktioner med forskellige kunstneriske aktører i et krydsfelt mellem billedkunst og teater.

Gøglerne er fortællingen om en gruppe gøglere, hvis fælles projekt er at standse tiden. I form af en gruppe skuespillere og skulpturer møder vi gøglerne for første gang til krisemøde i deres skalkeskjul (Minus 2), en restaurant, der ikke serverer mad. Deres højtelskede leder, Tvilling, er uventet afgået ved døden, hvilket har efterladt dem i dyb sorg og stiller dem over for et uønsket tronskifte. Herfra tager krisen fart og gennem fire performative episoder, følger vi gøglernes interne stridigheder og kamp for overlevelse mens udfordringerne udefra kun bliver større. Hvem skal træde i Tvillings sted som gruppens nye leder og lykkes det gøglerne at standse tiden før det er for sent?

Udstillingen behandler spørgsmål om kunstens rolle i et accelererende samfund, undersøgelsen af europæiske traditioner inden for kunst- og teaterhistorien fra antikken over middelalderen og op til i dag. Kunstteater leger med hvor grænsen går mellem fiktion og den faktiske verden i det nye eksperimenterende værk Gøglerne.

Hver performativ episode varer ca. 40 minutter og opføres på udvalgte datoer.

Episode. Fredag 25. februar kl. 18:00 og kl. 20:00 (Minus 2, ferniseringsdagen)
Episode. Fredag 18. marts kl. 18:00 og kl. 20:00 (Minus 2)
Episode. Fredag 8. april kl. 18:00 og kl. 20:00 (Minus 2)
Episode. Fredag 29 april kl. (Ved Storkespringvandet)

Køb billetter her

Kilde: Den Frie

Den Frie Udstillingsbygning

Oslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Tir-søn 12-18
Tor 12-21

Entré til udstillinger
Under 12 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3312 2803

Gøglerne: Kunstteater
25 feb 202222 maj 2022

Del

'Gøglerne: Kunstteater'

Facebook