GAMES Del 1: Planeswalkers – Jesper Ejsing
21 apr 20219 maj 2021

I 2021 kan du opleve udstillingsrækken GAMES på Museet for Samtidskunst. Henover udstillingens fire runder kan du lade dig suge ind i rollespillernes alternative universer og måske endda komme ud på den anden side med nye erfaringer, der kan indløses i denne verden.

Pressefoto.

Tre af de fire runder af udstillingen foregår i Museet for Samtidskunsts udstillingssale og den fjerde foregår udelukkende i form af lyd som lydværker og talks i Podcast for Samtidskunst.

Udstillingsrækken GAMES sætter trumf på overlappet mellem kunst og spil. Gennem samarbejder med en lang række kunstnere og spilcommunities i Roskilde og resten af landet vendes og drejes kunst og spil med påstanden om, at de har noget til fælles: nemlig at skabe nye og uudforskede verdener. Verdener, som vi kan prøve os selv af i, indleve os i og måske endda komme ud af med indsigter, som har potentiale til at omforme denne verden.

På dit besøg vil du udover at se samtidskunst fra den danske og internationale kunstscene, møde dybt engagerede gamere fra communitiet omkring rollespillet Magic og andre gaming-scener, som vil invitere dig til at deltage.

Første udstilling i GAMES har titlen Planeswalkers. Den tager udgangspunkt i kortspillet Magic: The Gathering og viser bl.a. en række af Magic-illustrator Jesper Ejsings originale akrylmalerier, der pryder millioner af kort verden over. Desuden kan du opleve en række samtidskunstnere, som bygger videre på Magic-universet, møde såkaldte ‘MTG alters’, som med miniaturepensler maler spillekortene om – du kan selv spille med til tonerne af et nyskabt soundtrack til Magic-verdenen.

Kilde: Museet for Samtidskunst

Museet for Samtidskunst

Roskilde

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
, men der er mulighed for lån af elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Udstillinger på skiftende lokationer eller online

Kontakt

+45 4631 6570

Del

'GAMES Del 1: Planeswalkers - Jesper Ejsing'

Facebook