GADEBIOGRAF
24 nov 202130 nov 2021

Jens Axel Beck: S M L XL (Gade). Pressefoto: LOKALE

LOKALE’s projekt GADEBIOGRAF – der formelt udgøres af en stor skærm placeret inde i rummet med højtalere monteret på vinduet og en bænk til publikum udenfor – viser nu sit 3. PROGRAM.

Stedets fortælling er tema for visninger af videoværker af forskellige kunstnere i udvalgte perioder. Videoværkerne har det til fælles, at de alle spejler en historie eller en narrativ tilstand omkring et sted – en udvalgt kontekst med enten bureaukratiske strukturer, sociale situationer, byens koreografier, mønstre og ritualer eller blot stedets særlige karakter observeret gennem et videokamera.

Program:
Laws of motion – 03:14 min.
Jeppe Lange 2018
To piger har skabt en verden uden for tid og sted, de danser gennem uhyggelige haller i et forladt kloster. De spil, de spiller, følger en drømmeagtig logik. Regler, der tilfældigt laves, former og bryder ultimativt deres symbiotiske forhold

Eftersøgning – 08:24 min.
Jytte Rex 2018
Filmen er et billeddigt, en vandring mellem mødesteder og sindbilleder. Et krydsfelt mellem sind og verden, drøm og virkelighed. Hændelser der passerer for det indre blik. Filmens fortælling kan sammenlignes med en eftersøgende vandring i et billedtæppes labyrinter og skjulte mønstre.Drivkraften er ikke en sammenhængende historie, men en række associationer hvor den ene scene udvikles dynamisk efter den anden og knyttes sammen af visionære billedscenerier 

S/M/L/XL (Gade) – 27:48 min.
Jens Axel Beck 2009
Videoen viser en mand klædt i jakkesæt, som trods konstant trafik lykkes med at konstruere en fodgængerovergang ved at lime A4-papir på gaden.
Værket var en del af udstillingen S/M/L/XL, en installation, som etablerede en scene af institutionel karakter. Herved søgte udstillingen at tegne et billede af de samfundsinstitutioner vi gennem livet frekventerer, og som regelmæssigt placerer den enkelte borger inden for standardiserede anordninger

Lise Nørholm er midlertidig vikar for LOKALE`s Vitrineudstillinger. I vinduet fra gaden vil man kunne se et slags kontor med bord, billede og ben.

Kilde: LOKALE

LOKALE

Griffenfeldsgade 27
2200 Kbh. N

Ons-lør kl. 15-18

Gratis entré

GADEBIOGRAF
24 nov 202130 nov 2021

Del

'GADEBIOGRAF'

Facebook